23948sdkhjf

Intelligent Marking klar til at indtage USA

Det går godt for Hjørring-firmaet. Målsætningen om USA er lige for, og nu er de nomineret til Dira Automatiseringspris 2017.

- Jeg er lige landet fra USA i går. Turen gik efter min forventning, og basestationerne leverede den eftertragtede pålidelighed, som desuden var grundstammen i det pågældende udviklingsprojekt. Vi står nu, i tæt samarbejde med vores amerikanske forhandler, Turf Tank, klar til, at intensivere salgsindsatsen på det amerikanske marked., siger Anders Ulrik Sørensen, en af Intelligent Markings to stiftere.

Hjørring-virksomheden har siden 2014 arbejdet på produktet Intelligent One, en knæhøj robot der ved hjælp af avanceret software og GPS styring kan optegne stregerne på fodboldbaner og andre sportsanlæg på en måde, der både er mere præcis og mere tidsbesparende end det manuelle arbejde.

- Markedet er enormt i USA. Hver high school og college har sit eget sportsanlæg til amerikansk fodbold, lacrosse, softball, og hvad de ellers spiller, og der kan Intelligent One komme til at spille en afgørende rolle, siger Anders Ulrik Sørensen.

USA-eventyr
I årets første måneder har grundlæggerne af Intelligent Marking rejst frem og tilbage mellem USA og Danmark for at få de sidste ting at falde på plads.

Intelligent One navigerer via avanceret RTK GPS teknologi , men i USA er der længere mellem de basestationer, der opfanger de signaler og snakker sammen med Intelligent One. Derfor har firmaet været nødt til at in-house udvikle lokale basestationer for at sikre præcisionen til hvert idrætsanlæg, og det er det, som de har skulle testet i de første måneder af 2017.

Og nu er firmaet klar til at indtage USA for alvor.

- Flere amerikanske kunder har allerede købt produktet uden at have set robotten først. Vi har ligeledes etableret et fjernlager i Atlanta, hvor der i første omgang skal sendes 24 (en 40 fods container) robotter over, så de kan leveres videre til de amerikanske kunder, siger Anders Ulrik Sørensen.

Dira-prisen
Og vinden i ryggen fortsætter for Hjørring-virksomheden. I midten af april kom det frem, at Intelligent Marking er en ud af tre virksomheder, der er nomineret til årets Automatiseringspris, der uddeles af Dansk Robot Netværk, Dira.

Prisen går til en person eller et team, der har bidraget væsentligt til at øge én eller flere danske virksomheders konkurrenceevne og gerne fastholdelse af arbejdspladser gennem automatisering baseret på robotteknologi på en banebrydende måde eller ved at have bidraget innovativt til udvikling af robotteknologien, oplyser Dira.

- Jeg tror, at vi ligger godt til at vinde prisen. Vi har løst opgaven med at automatisere en meget kompleks og tidskrævende proces og bidrage innovativt til UG indenfor en kort tidsramme, så jeg bliver skuffet, hvis ikke vi får prisen, siger Anders Ulrik Sørensen.

Dira-prisen uddeles ved HI-messen i Herning til oktober.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094