23948sdkhjf

Nu kan du bygge maskiner virtuelt

Maskinbyggere og slutbrugere kan nu bruge virtual reality-software fra Lenze til udvikle maskiner og træne i brugen af maskiner.

Rundt omkring på den store Interpack-messe Düsseldorf kan man se mænd i jakkesæt stå og vifte med et håndtag, mens de har et par virtual reality-briller på, blandt andet hos det tyske automationshus Lenze.

Virtual reality og muligheden for at skabe en digital tvilling af en maskine eller et procesanlæg vinder i stigende grad frem hos maskinbyggere. En stigende kompleksitet i automationsapplikationer gør det sværere for maskinbyggere, programmører og konstruktører at overskue konsekvenserne af selv små ændringer i softwareapplikationerne. Hvordan ændrer robotarmbevægelsen sig, hvis motorens hastighed eller positionen ændres?

Risikofri test
Med en digital tvilling af en maskine eller et procesanlæg kan programmører og maskinbyggere tage et par virtual reality-briller på og risikofrit teste, hvad ændringerne betyder.

- Selvom 3D-simulering af CAD-tegninger fungerer godt, så giver virtual reality en helt anden indsigt i de komplekse sammenhænge. Man kan tjekke sin PLC-programmering på en mere intuitiv måde, og så kan VR-løsningen også bruges til træning af operatører, siger Michael May, der er leder af Lenzes tekniske trænings- og uddannelsesteam i Tyskland.

Omkostningerne til træning kan reduceres, fordi det ikke er nødvendigt at opstille hele anlæg til træning, men man kan nøjes med at øve sig på den digitale tvilling.

Michael May pointerer, at ved at skabe en digital tvilling af en maskine eller et procesanlæg reduceres risikoen for ulykker og skader også.

- Man er hurtigt i gang, og VR-udstyret er i dag relativt billigt, fordi det bruges af forbrugere, siger Michael May.

Lenze bruger Samsungs VR-løsning, som koster i omegnen af 1.600 euro, før man er i gang.

- Vi arbejder på at lave virtuelle undervisningsmoduler, hvor du kan samle deltagere fra hele verden i et virtuelt klasselokale, og reducere omkostningerne gevaldigt, siger Michael May.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.08