23948sdkhjf

Vestsjællandsk firma sender syv palleteringsmaskiner til Australien

Dan-Palletiser A/S i Vemmelev står bag leverancen. Se video af palleteringssystemet nederst i artiklen.

Om cirka fire måneder vil håndpalletering af koniske spande ikke længere være nødvendigt for den australske producent af maling, Dulux.

I starten af april måned i år blev de første to palleteringsmaskiner sendt på den 40 dage lange rejse fra Vemmelev på Vestsjælland til Clayton, Victoria i Australien.

Det er de første to af syv maskiner, der i fremtiden skal palletere 12 forskellige størrelser koniske spande med maling.

- Det har ikke været hverdagskost for Dan-Palletiser at få ordrer fra ”down under,” og slet ikke på syv identiske maskiner, siger Mik Hansen, der er administrerende direktør hos DAN-Palletiser.

Det lykkedes ikke desto mindre for dem i 2016, hvor ordren på syv identiske palleteringsmaskiner kom i hus.

13.500 liter maling i timen
Når de syv pallelastere 1. oktober 2017 er installeret og i fuld produktion, kan australske Dulux palletere mellem 15 og 33 spande i minuttet afhængig af format og pallemønster.

Det svarer til, at de kan palletere op til 13.500 liter maling i timen på hver maskine. Hvis alle syv maskiner kommer til at operere samtidig, bliver det til imponerende 94.500 liter i timen.

Unikt produkt gjorde det muligt
At Dan-Palletiser overhovedet kom i betragtning til at lande en ordre så langt væk, skyldes blandt andet, at virksomheden i 2013 udviklede en pallelaster, der driftsikkert sætter koniske spande på paller.

Det er en øvelse, der ofte var en manuel proces, eller udført med en robot – til tider med låg der gik løs og maling på gulvet som resultat deraf.

- Vores pallelaster skubber nænsomt og forsigtigt de koniske spande ud på pallen – uden at ”hive dem ved håret” – altså uden at løfte i låget ved hjælp af vakuum, eller klemme rundt om dem, som typisk har været den måde man automatisk palleterede spande på, fortæller Mik Hansen og forsætter;

- Vi så allerede i 2013 et behov i markedet for en bedre og mere sikker måde at palletere koniske spande på, og det er som en naturlig videreudvikling af dette, at vi nu har udviklet verdens første pladepalleteringsmaskine med automatisk formatskift, sige han. 

Revolution ulmer
Den nyudviklede formatskifter kan meget vel gå hen og revolutionere markedet, vurderer Mik Hansen. Den vil, i hans optik, spare producenterne af både maling, fødevarer, kemiske produkter og andre, der palleterer spande, for mange manuelle arbejdsgange.

Og i en verden, hvor der kommer mere og mere fokus på arbejdsmiljø, automatisering og penge på bundlinjen, vil det være en kæmpe fordel, at alt foregår automatisk kun ved hjælp af et tryk på en knap. Det har ikke tidligere kunne lade sig gøre.

Se video af maskinen her.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.265