23948sdkhjf

Industrien samles til lasertræf

Industri, eksperter og leverandører samles til Nolamp til august i Aalborg, hvor der er fuldt fokus på højeffekt lasere til industriel brug. Udstillere er velkomne, lyder det fra arrangørerne.

Der er al mulig grund til at vende øjnene mod Aalborg, hvis man enten bruger, forsker i eller leverer højeffekt industri-lasere. 22.-24. august afholdes 16. udgave af det nordiske laser-event Nolamp, som for første gang afholdes i Aalborg.

Det er Institut for Materialer og Produktion, som arrangerer, og lektor Morten Kristiansen håber på omkring 100 deltagere.

- Målet er at formidle og dele den nyeste viden om industriel brug af laser, og det her er målrettet industrielle laserprocesser, og hvor der allerede er en del på programmet fra den metalbearbejdende industri, siger Morten Kristiansen.

På Nolamp bliver der delt viden og erfaringer indenfor blandt andet lasersvejsning og hybrid lasersvejsning, laserskæring og bearbejdning, metal 3D-print og laseroverflade-beklædning samt laser proces- og opmålingsudstyr og kvalitetsstyring af laserprocesser. Sideløbende med konferencen, hvor de to hovedtalere er Flemming Olsen og Markus Kogel-Hollacher vil der i lokalerne ved Limfjorden i Aalborg blive vist ny teknik, løsninger og muligheder frem fra en række udstillere.

Indtil videre har en håndfuld udstillere meldt deres ankomst, men der er plads til flere. Udstillingen finder sted i Aalborg Universitets nye vartegn på Havnefronten, som også bruges til bespisning, og udstillingshallen ligger i tilknytning til de auditorier, hvor der holdes indlæg. Morten Kristiansen oplyser, at flere udstillere har varslet deres ankomst, og at der er plads til mange flere. Udstillerne skal være tilmeldt inden udgangen af juni.

Info om tilmelding, deltagergebyr og udstillerpriser findes på http://www.nolamp16.aau.dk/

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.238