23948sdkhjf

Værdsat direktør fik speciel gave

Direktør Jørgen Stenberg fejrede i går 40 års jubilæum som ansat i HF Følsgaard. Medarbejderne hædrede deres chef med et portræt malet af kunstmaleren Jeppe Emil Drews.

Teknikleverandøren HF Følsgaard med base i Køge havde inviteret til fest i går i anledning af direktør Jørgen Stenbergs 40 års jubilæum i virksomheden.

I alt 250 gæster dukkede op på Theilgaards Restaurant, og de kunne på gavebordet se et portræt af Jørgen Stenberg. Det er malet af kunstmaleren Jeppe Emil Drews og er en gave fra alle medarbejdere.

Portrættet skal i følge personalet ses som en hæder til en værdsat chef.

- Jørgen Stenberg er i den grad manden bag kulturen i HF, og han sørger på allerbedste vis for medarbejdernes trivsel - hans dør er altid åben for alle, uanset om det er firmamæssige eller private udfordringer, man står overfor, lyder det fra personaleforeningen.

Jørgen Stenberg har været ansat i HF i 40 af firmaets 95 årige historie. Hans Følsgaard har 95 års fødselsdag 1. september i år. Jørgen Stenberg har været direktør i de 15 år, og han har nu været lige så længe i firmaet, som grundlæggeren var.

Hans Følsgaard A/S har i dag lidt over 70 ansatte og har siden 2014 været ejet af den svenske Addtech-koncern.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078