23948sdkhjf

Dronningen så på robotter i Arden

Se billeder fra besøget.

Dronningen og automatiserede palleteringssystemer. Ikke noget der plejer at rime på hinanden, men torsdag lagde Dronning Margrethe vejen forbi Riantics A/S i Arden, syd for Aalborg, for at fået et indblik i innovationen indenfor dansk industri.

Her blev majestæten præsenteret for Riantics’ robot, Layer Picker, der bruges på lagersystemer rundt omkring i verden til opgaver indenfor palletering og depalletering. 

Formålet med besøget
Dronningen er i disse dage på sommertogt, hvor hun besøger forskellige egne af landet. Besøget hos Riantics stod som eksempel på en dansk virksomhed, der har udviklet et produkt, der i dag sælges langt ud over landets grænser.

Historien om Layer Pickeren startede tilbage i 90’erne i Arden, hvor en tekniker og en smed fik en god idé, da der skulle skabes en løsning, som kunne løfte kasser med Chivas Regal Whisky, selvom der var huller i pallelaget.

I dag findes står der 375 installationer over hele verden i blandt andet dagligvarekæder og distributionscentre. Én Layer Picker kan løfte 27 ton i timen, 432 ton pr. dag og 130.000 ton om året, hvilket årligt svarer til løft af Kongeskibet Dannebrog 105 gange. 

I Layer Pickerens sugemekanisme indgår 282 bordtennisbolde, som hjælper til at skabe det vacuum, som gør Layer Pickeren unik. En opfindelse udtænkt af Torben Christensen, traktormekaniker, idémager og den allerførste ansatte i det daværende Univeyor, og hans medarbejdere, i slutningen af 90’erne.

Gave til Dronningen
Dronningen fik i forbindelse med besøget hos Riantics A/S overrakt en illustration skabt specielt til lejligheden. I illustrationen er der henvisninger til præsentationen af Riantics’ flagskib.

Tegningen er udført af illustratoren Martin Bowyer, som i øvrigt havde tegnet og visualiseret hele fortællingen om Layer Pickeren og dens udvikling frem til i dag, fremført for H.M. Dronningen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.219