23948sdkhjf

Jubilæum fejret med maskinsalg

Pers Kemi fejrer i dag fredag, at det er 50 år siden, virksomheden blev grundlagt. Aktuelt salg af turboafgrater og tørreanlæg til Danpres bliver markeret og er med til at gøre dagen festlig.

Torben Pers har sammen med sit personale inviteret kunderne og forretningsforbindelser til fest i Vejle i dag fredag.

Omkring 75 mennesker er samlet til festen, som markerer, at det er 50 år siden, at virksomheden blev grundlagt. Under receptionen har gæsterne mulighed for at cirkulere rundt og kigge på de udstillede maskiner.

Ejer af Pers Group, Torben Pers, kan på dagen glæde sig over et aktuelt salg af turboafgrater til Danpres.

Stigende miljøbevidsthed
Pers Kemi blev grundlagt for over 50 år siden af Georg Pers. Han forudså på baggrund af den stigende miljø-bevidsthed i midten af 1970'erne, at anvendelsen af de sundhedsskadelige opløsningsmidler i næsten alle produkter til såvel industrien som til auto-sektoren ville blive erklæret for uønskede.

Pers Kemi igangsatte derfor en udvikling af produkter, der var mindre skadelige for såvel det interne som det eksterne miljø.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11