Her er fremtidens industrigiganter
Af Laurids Hovgaard
Grundfos, Danfoss, Vestas. De største danske industrigiganter har det til fælles, at de blev store for mange år siden. Faktisk er der ikke en dansk industrivirksomhed, der har vokset sig over 1.000 ansatte inden for de seneste 20 år. Det viser en undersøgelse fra Erhvervsstyrelsen.
Men potentialet er der faktisk. Der findes endda industrivirksomheder med potentiale til at blive rigtig store. Det viser en ny undersøgelse fra Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), der har kortlagt vækstpotentialet i de mellemstore danske industrivirksomheder, og hvad der skal til for at skabe nye industrigiganter.
I dag findes der 424 mellemstore industrivirksomheder med mellem 200-999 ansatte. Af dem er især 149 virksomheder interessante. De har nemlig haft en årlig vækst i omsætningen på minimum 2 procent om året og en øget medarbejderstaben med mindst 10 procent om året i de seneste 10 år.
Læs det gratis magasin Dansk Verdensklasse
Branchen med flest virksomheder er maskinindustrien med 28 virksomheder, mens 20 vækstvirksomheder er fra metalindustrien.
- De store virksomheder er lokomotiverne i økonomien. De udgør kun 0,04 procent af det samlede antal virksomheder, men beskæftiger hver femte ansatte i den private sektor. Dertil kommer mange arbejdspladser hos underleverandørerne. Derfor er det vigtigt, at der bliver skabt flere store virksomheder i Danmark, forklarer Martin Skov Skjøth-Rasmussen, der er vice president i Haldor Topsøe og formand for den ATV-arbejdsgruppe, som har udarbejdet rapporten "Fremtidens giganter".
Vækst giver mange job
Fra 2004 til 2014 er der forsvundet 90.000 industrijob i Danmark, og havde de mellemstore vækstvirksomheder ikke trukket læsset, var det tal blevet meget større. Vækstvirksomhederne skabte mere end 15.000 nye arbejdspladser i Danmark i de 10 år, mens virksomhederne i sammenligningsgruppen oplevede en tilbagegang i beskæftigelsen af næsten tilsvarende størrelse.
- Vækstvirksomhederne havde 20.000 ansatte før finanskrisen og 35.000 efter. Det er en rigtig flot vækst, som ikke er sket i de andre dele af industrien, siger Jens Bjerg, partner i konsulenthuset Iris Group, der har stået for analysearbejdet i ATV-rapporten.
En af de særtræk, der adskiller vækstvirksomhederne fra de mere stillestående industrivirksomheder, er ledelsen.
- Vores undersøgelse viser, at ledelsen har en afgørende betydning for vækstvirksomhedernes fremdrift. De brænder for at skabe vækst og hele tiden udvikle virksomheden. Samtidig kan vi se, at vækstvirksomhederne er præget af erfarne ledere, der har internationaliseret virksomheder tidligere, siger Jens Bjerg.
Han påpeger, at de erfarne ledere heller ikke er bange for at skifte ud i bestyrelsen eller direktionen, hvis markedet forandrer sig.
Sender til fjerne markeder
Danske industrivirksomheder med over 1.000 ansatte lever i høj grad af eksport, uanset hvor fremadstormende væksten er i virksomheden. Men vækstvirksomhederne kendetegnes ved, at de eksporterer til fjerne markeder som Asien og Nordamerika.
- Det at gå globalt er langt fra trivielt, og det er især svært at bygge den første base på et fjernt marked som Asien. Men vi kan se, at de industrivirksomheder, der har succes på eksportmarkederne i USA, Kina, og Japan, også er dem, der har den største vækst, siger Martin Skov Skjøth-Rasmussen.
Ledelse er nøglen til vækst
En af de helt centrale anbefalinger i rapporten er, at ledelsen skal arbejde ud fra en såkaldt "paradoksledelse", hvor virksomheden på en og samme tid prioriterer kerneforretningen, mens der hele tiden satses på nye forretningsområder.
Det kræver blandt andet, at ledelsen tør satse og skifte aktivt ud i både bestyrelsen og direktionen undervejs i vækstprocessen.
- Vi anbefaler, at prioritere en ledelsesform, der kombinerer et kontinuerligt fokus på både kerneforretning og på identificering og udvikling af nye forretningsområder. Den type ledelse kalder vi for "paradoksledelse" og skal være i fokus, både når der skal rekrutteres til ledelse og bestyrelse, og når der skal efteruddannes, siger Martin Skov Skjøth-Rasmussen, vice president for forskning og udviklingsafdelingen i Haldor Topsøe og formand for ATV-arbejdsgruppen bag rapporten.
I undersøgelsen kan man se, hvor stor betydning ledelsen har for den samlede vækstkurve i industrivirksomhederne.
- Det er overraskende, at forskellen på vækstvirksomhederne og kontrolgruppen er så tydelig. Sammenfattende kan vi fastslå, at væksten hænger tæt sammen med de beslutninger, ledelsen i virksomhederne tager. Det er et aktivt valg, og ledelserne i de succesfulde virksomheder har været indstillet på at løbe risici, når de for eksempel investerer i forsknings- og udviklingsprojekter, og når de vælger de fjerne eksportmarkeder frem for de nære, siger Martin Skov Skjøth-Rasmussen.
Industri 4.0 giver ikke bare nye teknologiske muligheder i produktionen, men også nye forretningsmodeller, hvor det klassiske projektsalg af en fysisk maskine vil glide i baggrunden til fordel for længevarende serviceaftaler.
Det kræver, at virksomheden får opbygget en intern videnskapacitet, så man er i stand til at modtage den viden og kompetencer, som eksterne samarbejdspartnere kan tilbyde, eksempelvis fra universiteter og GTS-institutter.
- Vi kan se, at vækstvirksomheder har signifikant flere forskningsuddannede medarbejdere. Det nytter ikke at indgå i strategiske partnerskaber med eksterne, hvis man ikke formår at integrere den nye viden i virksomheden, og her er forskningsuddannede en vigtig nøgle til det, siger Martin Skov Skjøth-Rasmussen
Artiklen er en del af temaet Dansk Verdensklasse.
