23948sdkhjf

Svenskere tager dansk svejseautomation med til Kina

Den svenske Autoliv-koncern kan snart installere et helt nyt anlæg fra Migatronic Automation på deres fabrik i Kina.

På fabrikken i Kina producerer Autoliv blandt andet airbags. Når den er installeret i bilen, udløses airbaggen af en gaspatron, og denne er sammensat af fire metalkomponenter, som skal svejses sammen.

Det er til produktionen af disse gaspatroner, at Migatronic Automation snart leverer et nyt fuldautomatisk svejseanlæg.

- Vi har to anlæg, som vi er ved at bygge op for dem, hvor det ene skal til Sverige og det andet til Kina. Det er lykkedes os at få svejsetiden for en airbag ned på 10 sekunder mod tidligere 13. Det at man får en airbag mere i minuttet har en kæmpe værdi for kunden, fortæller Claus Pagh, der er salgsdirektør hos Migatronic Automation.

Fuld sporbarhed
Emnerne føres ind i systemet via et conveyor-bælte, og herefter sørger to ABB industri-robotter for at flytte emnerne ind og ud af svejsecellen. Efterfølgende placeres de færdige gaspatroner i et køletårn, så svejsesømmen hurtigt kan køles ned, og patronen dermed komme videre i montageprocessen.

- Hver airbag indeholder desuden en lille datamatrixkode, som vi skal aflæse og lagre svejsedata på. Det handler om sporbarhed og Ideen er, at hvis man  om fem år registrerer fejl på  en airbag, , så kan man gå tilbage og se, for vores vedkommende, hvad vi har svejset den med, og tilsvarende for alle andre produktionsdata, forklarer Claus Pagh.

Anlægget til Sverige skal efter planen leveres i midten af juli, mens anlægget til den kinesiske fabrik skal være i drift inden årsskiftet.

Flere ordrer på vej
Ordrerne kommer som følge af et langvarigt samarbejde med den svenske koncern.

- Vi har arbejdet med Autoliv i 20 år. Vi har levereret fire anlæg af samme type, og det første leverede vi i 2013, og det står i Sverige. De to, der står hos os nu, er dermed nummer fem og seks, og vi snakker så småt om flere anlæg, siger Claus Pagh.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11