23948sdkhjf

Leverandører rykker ind på svejsedag

30. november inviterer KJV’s svejse­afdeling i Kolding til åbent hus. Stribe af leverandører er med på svejsedagen. KJV melder om tocifrede vækstrater på salget af svejseprogrammet.

Det får karakter af en minimesse, når KJV inviterer til åbent hus i svejseafdelingen på Nordager 19 i Kolding.

Det sker 30. november fra kl. 8.30-17, hvor svejsemaskiner fra Kemppi kommer til at fylde lokalerne sammen med en stribe produkter fra andre leverandører såsom Hyundai svejsetråd, Ex-trafire plasmaskærere, Binzel brændere og sliddele, Inelco wolframslibere, Bymat bejdsning og elektropolering, 3M Speedglas svejsehjelme og slib, BioCircle svejsevæsker og afrensning, Harris/Kosan skærebrændere og Praxair svejse- og skæregas

For KJV går salget af svejseudstyr stærkt i øjeblikket.

- KJV har de seneste tre år oplevet en tocifret vækstrate hvert år i salget af vores produktprogram inden for svejs. Ikke mindst efter at samarbejdet med Kemppi blev etableret i februar sidste år, og KJV blev udnævnt som premium dealer af Kemppi, er det gået stærkt, siger KJV-direktør Kristian Løftgaard.

Han vurderer, at KJV har fået bedre fat i de kunder, der kræver højteknologisk udstyr.

- Vi er kommet ud til nye målgrupper, herunder kunder, der teknologisk sætter høje krav og løbende forventer faglig sparring på et højt niveau. Derfor er særligt vores salg af stadigt mere avancerede maskiner voksende.

KJV har netop overtaget virksomheden Fyns Trykluft Værktøj & Maskiner A/S, som servicerer og validerer svejsemaskiner.

- Det forventer vi os meget af. Vi kan nu på eget professionelt værksted også yde denne service til vores svejsekunder.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094