23948sdkhjf

Vand skaber bæredygtig diesel

Audi står bag anlæg, der producerer bæredygtig diesel ved hjælp af vandkraft.

Et nyt pilotanlæg til produktion af bæredygtig diesel planlægges i Schweiz. Det er Audi, der sammen med partnervirksomhederne Ineratec GmbH og Energiedienst AG, investerer i vedvarende brændstoffer. For første gang bruger man desuden vandkraft som energikilde. Det planlagte anlæg vil have en kapacitet på ca. 400.000 liter e-diesel pr. år.

Audi har i mange år investeret i udviklingen af klimavenlige, vedvarende brændstoffer såsom e-gas, e-benzin og syntetisk fremstillet e-diesel. Selskabet tager nu det næste skridt i investeringen i bæredygtig syntetisk diesel.

- Vi ser positivt på alle initiativer, der sigter på at reducere klimapåvirkningen, og vi er stolte over, at Audi investerer i startups, der forsker i udviklingen af alternative brændstoffer. Håbet er at kunne opskalere produktionen på lang sigt, men først skal pilotanlægget vise om det er muligt, siger Audis kommunikationschef Irene Bernald.

Økonomisk rentabelt

De første par liter e-diesel er planlagt til at blive produceret allerede i løbet af i år. Audi og partnervirksomhederne Ineratec og Energiedienst AG regner med at påbegynde opførelsen af pilotfabrikken i Laufenburg, Schweiz, i begyndelsen af 2018.

- Takket være ny teknologi kan vi effektivt producere e-diesel i små mængder, hvilket gør det økonomisk rentabelt. Pilotanlægget vil også gøre det muligt at lagre vedvarende energi, forklarer Reiner Mangold, chef for bæredygtig udvikling hos Audi AG.

Audi e-diesel har potentialet til at drive nærmest kuldioxidneutrale forbrændingsmotorer. Med den såkaldte power-to-liquid-metode omdannes overskydende elektricitet til syntetisk brændstof, og ved hjælp af vandkraft separeres vand i brint og ilt ved elektrolyse. I næste trin reagerer brinten med kuldioxid, der kan opsamles fra atmosfæren eller som reststoffer fra bioanlæg, hvilke er de eneste kulkilder, der anvendes. Dette sker gennem en innovativ og meget kompakt mikroprocesteknologi. I det endelige procestrin separeres de langkædede kulbrinteforbindelser til slutproduktet Audi e-diesel, og en voks, der kan bruges industrielt.

Har forsket i flere år

Audi har investeret i udvikling af vedvarende såkaldte e-brændstoffer i mange år. Allerede i 2014 begyndte samarbejdet med teknologiselskabet Sunfire i Dresden, der bruger en anden lignende metode til fremstilling af syntetisk diesel. Siden 2013 producerer Audi også e-gas i henhold til power-to-gas-metoden i Nordtyskland. Den vedvarende metangas, der er fremstillet af vindkraft, vand og kuldioxid, bliver allerede brugt til at tanke de gasdrevne modeller A3, A4 og A5. Bilproducenten forsker også i udviklingen af e-benzin sammen med specialiserede partnere.


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063