23948sdkhjf

Filter-producent satser stort på vækst gennem robotter

Det danske lønniveau er den største trussel mod S.E.W. North Filtrations vækstambitioner.

Virksomheden producerer industrifiltre og eksporterer til det mest af Europa – et marked med mange aktører om buddet, og derfor har de danske lønninger en del af sige, når man vil holde produktionsomkostningerne nede.

Nu vil virksomheden i gang med at automatisere deres arbejdsgange, så de kan holde sig skarpe på markedet.

- På verdensplan har vi 20-25 seriøse konkurrenter, men ifølge vores oplysninger er der ingen af dem, der producerer denne form for filtre med robotter. Derfor vil vi kunne få en konkurrencefordel, hvis vi satser på robotteknologi, siger Jacob Jacobsen, der er direktør i S.E.W. North Filtrations.

Robotterne vil betyde, at hver enkelt medarbejder kan øge sin effektivitet betydeligt. Det betyder travlhed i ordrebøgerne, forklarer direktøren, der også regner med at skulle ud og ansætte flere til fabrikken i Maribo.

- Vi regner med at udvide medarbejderstaben fra 28 til omkring 40 i løbet af de kommende fire til fem år. Mange af de nuværende medarbejdere vil blive omskolet fra at stå ved samlebåndet til at fungere som robot-operatører, siger han.

S.E.W. North Filtration regner med at kunne flytte mellem 70 og 75 procent af sin produktion over på robotter, vurderer direkøren.

Vækst på eksportmarked Virksomheden eksporterer allerede nu 92 procent af sin produktion, primært til det europæiske marked. Også de kommende års vækst skal ifølge direktør Jacob Jacobsen hentes på eksportmarkederne, men udenfor Europa i lavtløns-lande som bl.a. Kina.

Det kræver imidlertid, at virksomheden sænker prisen på sine produkter markant, så man kan konkurrere med lokale kinesiske producenter. Den udfordring skal robotterne løse.

- Hvis vi skal udvide vores markedsandel er det afgørende at vi løbende effektiviserer og automatiserer vores produktion. Vi vurderer, at vi med robotteknologi kan spare 50 procent af lønudgifterne på en lang række af vores produkter, siger Jacob Jacobsen, der er direktør i S.E.W. North Filtrations.

Automatiseringen skal ske i samarbejde med InnovationsAgenterne under Teknologisk Institut.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler
Andre Nordiske Medier

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094