23948sdkhjf

Erfarne teknikere starter eget CNC servicefirma

Thomas Vinther og Jannik Nielsen er gået selvstændigt med servicering af Siemens- og Heidenhain-styringer i firmaet CNC-Teknik

To mangeårige teknikere inden for CNC-maskiner har valgt at gå selvstændigt.

Det er automationstekniker Thomas Vinther og elektriker Jannik Nielsen, som begge har arbejdet hos Flextek i Hedensted i nogle år og tidligere hos CNC.dk. Thomas Vinther har arbejdet med automation siden 2007.

De to kalder deres nye firma for CNC-Teknik, og de er startet 1. september. De tilbyder service og fejlfinding på CNC-maskiner med Siemens- eller Heidenhain-styringer.

- Vi kan tilbyde fejlfinding ved nedbrud og udskiftning af diverse komponenter på den elektriske del, og også fejlsøgning på den mekaniske del. Vi er godt i gang og har fat i en del kunder, fortæller Thomas Vinther.

- Vi har fået nogle aftaler med Heidenhain og Siemens, så vi kan få de nødvendige reservedele hurtigt, og vi har adgang til deres produktinformationer. Samtdig er vi uafhængige af maskinleverandører, siger Thomas Vinther.

Der er tilsyneladende god brug for Thomas Vinthers og Jannik Nielsens service.

- Vi har rigeligt at se til i øjeblikket, siger Thomas Vinther.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094