23948sdkhjf

Lindab flytter fra plasma til fiber

Nyt produktionsanlæg fra Trumpf installeres på den største produktionsenhed inden for ventilationskanaler

Lindab investerer nu i et topmoderne Trumpf fiberlaseranlæg til produktion af de klima- og ventilationsløsninger, som virksomheden er eksperter i.

Investeringen sker for at optimere produktionen og forbedre driftsøkonomien, oplyser Lindab, som har valgt at et topmoderne fiberlaseranlæg, som foruden Trumpf-maskinen TruLaser 1030 (L88) består af Trumpf LiftMaster Compact, PartMaster og TruStore 3030 dobbelt lagertårn.

Lindab er en international virksomhed, som sælger tagrender, porte, stålløsninger til tag og facade samt indeklimaløsninger og ventilationskanaler. Størstedelen produceres på fem fabrikker i Danmark, hvor det nye anlæg fra Trumpf installeres på den største produktionsenhed inden for ventilationskanaler.

Fiber er hurtigere
Med det nye maskin setup flyttes produktionen fra en eksisterende plasmaskærer over til fiberlaser, hvor laserskæreprocessen - med en laserkilde på 3 kilowatt - er en del hurtigere, mens LiftMaster Compact-systemet gør det muligt for anlægget at køre fuldautomatisk drift uden manuelle indstillinger, som kræver bemanding.

Samtidig sikrer Trumpfs TruStore 3030 lagertårn i næsten 4 meters højde med hyldebetjeningselevator og 17 lagerpladser tilgængelighed af råvarer og opbevaring af færdigskårne emner. Hos Lindab har det også været uhyre vigtigt, at være ajour med den seneste teknologi for at kunne optimere og automatisere skæreprocessen i produktionen. Produktionsingeniør Niels Kammer fra Lindab konstaterer, at det er nødvendigt, hvis en international virksomhed skal overleve i den globale konkurrence.

- Vores kunder forventer, at vi kan levere inden for en ekstrem kort leveringstid, så derfor går vi efter en driftssikker løsning, som kan optimere processerne i vores produktion. Det handler ikke længere om, hvad den enkelte maskine kan præstere isoleret set. Der skal også ses på, hvordan vi kan optimere hele produktionslinjen ved at investere i håndtering af emner ved maskinen og håndtering af det færdige emne. Automatiseringsmuligheder har været et vigtigt parameter for os, da vi stod for at skulle investere i et nyt maskinanlæg, siger Niels Kammer.

Købt af AVN Pladeteknik
Anlægget er købt hos AVN Pladeteknik, som forhandler Trumpf i Danmark.

- Det er en klar fordel og sikkerhed for os, at vi kan tage fat i AVN Pladeteknik og få support og hjælp her i Danmark. Vi har købt ind på et højt serviceniveau og en komplet pakke, som indebærer installation, undervisning, support, software og rådgivning. Vi ser frem til, at anlægget står færdigt, så vi kan trykke på startknappen, siger produktionsingeniør Niels Kammer fra Lindab.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078