23948sdkhjf

Selvstændig smed satser på automation

Fleksibelt plasmaskærerudstyr fra Thermacut frigiver tid og gør det muligt for enkeltmandsvirksomheden Limfjordssmeden at udføre flere kvalitetsopgaver

Karsten Nyby Boll er smedemester, og han er en af landets mange mindre og mellemstore smedevirksomheder og driver enkeltmandsvirksomheden Limfjordssmeden. Limfjordssmeden har base på Mors og udfører underleverandøropgaver i metal blandt andet for lokale virksomheder og en lokal kunstner.

Han har nu investeret i fleksibelt plasmaskærerudstyr fra Thermacut, som KJV er eneforhandler af, og har på den måde frigivet tid og gjort det muligt for enkeltmandsvirksomheden at udføre flere kvalitetsopgaver.

Karsten Nyby Boll oplyser i en pressemeddelelse, at han havde gjort sig en hel del overvejelser, når han gik udenfor på sin virksomhed og manuelt skar emner ud i metal.

- Jeg havde længe forgæves søgt efter det rette automatiserede plasmaskærende værktøj. Men de løsninger, der fandtes på internettet, var ikke optimale: generelt er automationsudstyr til helt små enkeltmandsvirksomheder ofte både for omfattende, dyrt eller kompliceret til at helt små smedemestre vælger at investere i automationsudstyr, lyder det fra Karsten Nyby Boll.

Fra manuelt til CNC
Derfor fortsatte Karsten Nyby Boll med de manuelle skæreprocesser, men efter rådgivning fra svejsespecialist Arne Birn Rokkjær, KJV, fandt Limfjordssmeden den helt rette løsning. KJV er en af landets største forhandlere af værktøjsløsninger til metal- og maskinvirksomheder, og har stor ekspertise inden for plasmaskærere.

Det gjorde, at Karsten Nyby Boll fik en løsning i form af det yderst kompakte, brugervenlige og fleksible CNC-skæresystem fra Thermacut. Produkterne spænder fra manuelle til CNC-plasma-løsninger.

KJV oplyser, at siden etableringen i begyndelsen af 1990'erne har Thermacut udviklet og fremstillet kvalitetsløsninger inden for plasmaskæringsteknologi. I dag er Thermacut førende inden for både plasma- og oxy-fuel, og nu er KJV eneforhandler af Thermacuts Ex-TraFire udstyr i Danmark.

En bred produktserie
I den brede produktserie finder man blandt andet Ex-track portable CNC cutting system, der er en optimal løsning udviklet til de mange mindre og mellemstore virksomheder, der ofte har begrænset plads. Ex-track portable CNC cutting system er velegnet til mindre virksomheder.

Det er især her, at aspektet om, at CNC-udstyr skal være kompakt, prisbilligt og brugervenligt er tydeligst, lyder det fra KJV.

Dels skal risikoen ved investeringen være lav, og dels skal udstyret kunne forrente sig på kort tid. Og så skal det ikke mindst være nemt og enkelt at betjene udstyret, så man hurtigt får frigjort tid til løsning af alsidige plasmaskærende opgaver.

Netop alsidighed er en af de største fordele ved Thermacuts løsninger. Ex-track portable CNC cutting system kan både anvendes til at udføre isolerede opgaver og kombineres med eksisterende udstyr.

Ex-track portable CNC cutting system kan håndtere alu- og stålplader samt rustfaste plader i op til 3x1½ meter, og det er både hurtig og nemt at placere plader på udstyret.

Derudover medfølger et tegneprogram, når man køber maskinen. Det gør at man nemt kan tegne og overføre til CNC-plasmaskæreren. Samtidig er det muligt at anvende plasma-strømkilder af forskelligt fabrikat og størrelse på udstyret fra Ex-track Thermacut.

Ud over at have fået frigjort tid, er den lokale smedemester nu i stand til hurtigt og nemt at håndtere en bredere vifte af opgaver uden at gå på kompromis med den kvalitet, som Karsten Nyby Bolls kunder forventer.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078