23948sdkhjf

Stort støberi har travlt midt i corona-krisen: Nødplaner ligger klar i skuffen

- Vi sidder lige nu i en parallelverden, hvor vi faktisk har rigtig travlt. Vi snakker med kunder om leveringer til de næste par måneder, mens verden lukker ned omkring ørerne på os. Derfor har vi forberedt beredskabsplaner til de forskellige tænkelige scenarier, så vi har planer liggende i skuffen.

Sådan forklarer MAT Dania-direktør Jørn Krogager om situationen på Aars-støberiet, som oplever stor aktivitet efter at have haft et hårdt andet halvår af 2019.

Direktøren fortæller, at jernstøberiet, der har kunder blandt producenterne af entreprenørmaskiner og hydraulisk udstyr, ikke er blevet ramt af corona-krisen endnu. Men han forventer, at støberiet med fabrikker i Danmark og Polen bliver ramt.

- Vi har kun haft en kunde, der har annulleret en ordre, siger han og uddyber:

- De fabrikker, som vi arbejder sammen med, er ikke blevet lukket endnu. Men det er naivt at tro, at det kan fortsætte. Uden tvivl er det ekstremt usikre tider, vi ser ind i.  

Hjælpepakke kan komme i spil
Som alle andre danske virksomheder har Aars-støberiet haft fokus på foranstaltninger på fabrikkerne, hvor der arbejder henholdsvis 250 i Danmark og 100 i Polen.

Og på et tidspunkt kan Regeringens hjælpepakke komme i spil.

- Hjælpepakken kan blive et alternativ, som vi kan eksekvere med det samme. Jeg synes, at Regeringen har præsteret stærkt og har taget ansvar. Det er meget glædeligt, siger direktøren.

- Hvis markedet falder sammen, handler det om at få omkostninger ud af virksomheden, så vi ikke falder sammen. Og det giver hjælpepakken mulighed for.

Fokus på betalinger
Den seneste uge har været meget hektisk. Hver eneste dag og hver time er der nye opdateringer og ændringer i forhold til Corona-virussens hærgen.

Hos MAT Dania er fokus blevet rettet på cashmanagement.

- Vi skal sikre os, at kunderne betaler sine regninger til tiden. Det er meget nødvendigt at få pengene ind i kassen. Det er vi ekstremt obs på, og det får første prioritet fra nu af, og indtil vi er ude af krisen, siger Jørn Krogager.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095