23948sdkhjf

Lift-ekspert løfter arbejdsmiljøet: Gør brug af helt ny støtteordning

Produktionsvirksomheden Sax Lift A/S i Vejen har løftet arbejdsmiljøet.

Det er sket ved at udnytte en ny støtteordning fra Arbejdstilsynet.

Støtteordningen gør det muligt for SMV’er med under 50 ansatte at få dækket 80 procent af deres udgifter til udviklingsprojekter, der har til formål at reducere risiko for ulykker eller forbedre arbejdsmiljøet.

Direktør i Sax Lift A/S Jes Linnet er meget positivt stemt overfor støtteordningen.

- Et kendetegn for alle SMV’er er, at med vækst og udvikling kommer et behov for optimering og professionalisering af processer. Der kommer en større skala og et behov for en højere grad af ensartethed i produktionen og dette gør det nødvendigt at evaluere måden, der arbejdes på, siger Jes Linnet.

Han henviser til, at støtteordningen gør det til en spiselig opgave for en virksomheder med 50 ansatte at lave et omfattende løft og gennemgang af arbejdsmiljøet.

- Vi kan fortsat holde fokus på udviklingen af forretningen og få eksperter ind med deres hjælp og bud på, hvordan vi støtter og forbedrer dagligdagen for alle de folk, der står og bygger løftebordene, siger Jes Linnet, der gør opmærksom på, at rådgivningen skal komme fra en rådgiver, der er autoriseret til af Arbejdstilsynet.

Fokus på ergonomi

Sax Lift har til opgaven benyttet virksomheden Maskinsikkerhed ApS, der i projektet blandt andet har fokus på ergonomi.

 - Ved en indledende gennemgang af produktionen hos Sax Lift A/S, kunne vi se der var flere muligheder for at automatisere processerne. Man kunne automatisere flere type arbejdsopgaver og derved aflaste medarbejderens fysiske belastning i kombination med at tænke sikkerhed og kvalitet ind i processerne, siger Hans Morten Henriksen fra Maskinsikkerhed ApS.

Han forklarer, at Maskinsikkerhed derfor foreslog Sax Lift et projekt i tre dele: Afklaring af muligheden for automatisering, for afhjælpning/aflastning, og i nogle tilfælde lave en trænings-/undervisningsindsats, for at minimere den ergonomiske belastning.

- Når dette er kortlagt, kan Sax Lift A/S også få 80 procent tilskud til leje af udstyr i op til 3 måneder, så man kan prøve hvad der fungerer i praksis, siger Hans Morten Henriksen.

Maskinsikkerhed ApS vil på Robotbrag 2021 den 26. august i Odense informere mere om støtteordningen.

 Sax Lift’s sortiment af standardborde består af mere end 80 forskellige produkter der altid er på lager og kan leveres med det samme. Virksomheden har desuden oparbejdet en viden og erfaring som gør dem til én af markedslederne i Europa, inden for design og udvikling af komplekse løfteløsninger til mange typer af behov, og til mange typer af virksomheder. Alle produkter leveres CE-mærket fra virksomhedens produktion og lager i Vejen.
Maskinsikkerhed ApS er Danmarks største specialrådgiver inden for maskinsikkerhed og CE-mærkning, med kontor i Værløse, Odense, Kolding og Aalborg.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.158