23948sdkhjf

HI er også guf for ganen: Danmarks bedste mejeriprodukter hædret

Danmarks ypperste mejeriprodukter blev tirsdag kåret og hyldet med manér, da International Dairy Contest afslørede tre vindere i MCH Messecenter Herning.

Tistrup Mejeri løb med hæderen i kategorien 'Ost' for mejeriets Danbo-ost. Dommerkomitéen lagde blandt andet vægt på, at osten havde en perfekt hulsætning, en flot gylden farve og en dejligt fast konsistens.

I kategorien for mælk løb Aabybro Mejeri med sejren for mejeriets Ryå Is med chokolade- og orangesmag, som dommerkomitéen kaldte "is når det er allerbedst".

Og så blev Holstebro Mejeri igen-igen hædret for mejeriets Lurpak-smør, denne gang i 250 gram "butterbox", som dommerne kaldte "verdensklasse" og roste for dens flotte pakning med gyldent smør, der smelter i munden.

Holstebro Mejeri er flere gange blevet præmieret for smør, og det vakte stor glæde hos senior site director Mette Møller, at der igen kunne hentes en pris med hjem til kollegaerne i Holstebro:

 - Det har enormt stor betydning at vinde en pris som denne. Det er en kulmination på det store arbejde, som hele team Holstebro laver hver dag. Vi har en stor passion for vores produkt og arbejder hver dag på at skabe høj kvalitet, så det at få anerkendelsen fra omverdenen har rigtig stor betydning for alle medarbejderne, sagde Mette Møller.

Udover vinderne af International Dairy Contest blev vinderne af Mejeribrugets Gourmetpris også hyldet. Vinderne - som blev fundet og udråbt forrige weekend i København - er Thise Mejeri med økologisk, grubelagret vesterhavsost, Gjesing Mejeri med Arla Unika Sort Himmel, Ny Lundgård Ismejeri med økologiskenougatis, Lindved Mejeri for gourmetsmør med ramsløg og sydesalt samt Arla Unika/Christiansfeld Mejeri for såkaldt årstidskefir.

- Kontakter og nye netværk

Præmierne blev overrakt af formand for Mejeriforeningen Steen Nørgaard Madsen sammen med Anne Arhnung, administrerende direktør hos Landbrug & Fødevarer.

Steen Nørgard Madsen stod også for den officielle åbning af International Food Contest, og han glædede sig ikke uventet over, at branchen endelig kunne mødes igen.

i sin tale understregede han blandt andet, hvor dejligt det var at være tilbage efter coronapausen:

 -Coronaen har vendt op og ned på vores samfundsliv, og vi har vænnet os til, at møder er noget, der finder sted på en skærm. Men International Food Contest er ikke noget, man kan afvikle på en skærm.

- Heldigvis for det. Her er det personlige møde og samtalerne hen over smagsprøverne selve kernen i arrangementet. IFC er og bliver årets helt store branchetræf for alle, der på en eller anden måde arbejder professionelt med mælk eller mejeriprodukter, sagde formanden.

- Det er her, vi inspirerer hinanden på tværs af virksomheder og fagligheder. Det er her, vi vedligeholder kontakter og skaber nye netværk. IFC er en del af branchens fundament - det er en del af branchens kultur, fastslog han også.

Artiklen er en del af temaet HI-MESSE 2021.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079