Industrien trimmes til nye kriser
Af Simon Dinsen Hansen
I krisesituationer er det essentielt, at industrien kan reagere hurtigt og omstille produktionen, så blandt andet forsyningskæderne med medicinsk udstyr opretholdes.
Det er baggrunden for, at Teknologisk Institut lige nu samarbejder med en række europæiske partnere i Eur3ka-projektet, hvor målet er at udvikle et fælles service-netværk, så man hurtigst muligt kan reagere på eksempelvis fremtidige pandemier.
Det oplyser Teknologisk Institut i en pressemeddelelse.
Hurtig omstilling
Eur3ka-projektet har til formål at hjælpe virksomheder med hurtigst muligt at kunne omstille deres produktion, så industrien i krisesituationer uden hindringer kan bidrage med fremstilling af vitale medicinske forsyninger og udstyr.
Undervejs i projektet vil samarbejdspartnerne fokusere på at forbinde globale produktions- og forsyningskæder med medicinsk udstyr – noget der fx var helt essentielt under Corona-pandemien.
- Projektet startede, da Corona var på sit højeste, og målet var at lære noget konstruktivt af det. Allerede i starten af projektet var man bevidst om, at der var nogle udfordringer med forsyningskæder og med tilvejebringelse af medicinsk udstyr. Tanken var, at vi skulle belyse, hvordan og hvorfor problemerne opstår og derfra komme med nogle løsningsforslag til, hvordan man kunne gøre det bedre, fortæller Lasse Haahr-Lillevang, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.
Op i international skala
Det indebærer blandt andet et tættere samarbejde mellem lande og industrier for at sikre solide og effektive forsyningskæder. Derfor er tilgangen hos Eur3ka også, at potentielle sundhedskriser skal løses i international skala frem for national skala.
- En udfordring er, at vi ikke har én samlet organisation i EU, der håndterer al certificering af medicinsk udstyr - det er spredt over hele Europa i form af bemyndigede organer, og i krisesituationer er der er ikke mulighed for at omgås standard-fremgangsmåden for certificering af medicinsk udstyr. Så hvordan kan man udnytte digitaliseringen til at gøre processerne hurtigere og mindre besværlige samt identificere nye veje til at opnå certificering – det er relevant at undersøge, lyder det fra Lasse Haahr-Lillevang
Siden projektets start i december 2020 er der udviklet værktøjer til håndtering af krisesituationer. Blandt andet er der i projektet udviklet et vagtskiftesystem, der sikrer, at en produktion kan køre kontinuerligt under en pandemi med smittede medarbejdere. Desuden har man lavet en platform for virksomheder, der efterspørger eller udbyder særlige ekspertiser.
I projektet har Teknologisk Institut også kigget på 3D-print til fremstilling af implantater, da flere danske læger efterspørger lettere adgang til implantater, der passer til den specifikke patient.
