23948sdkhjf

3F åbner op for udenlandsk arbejdskraft

Hvis virksomhederne er villige til at betale branchens gennemsnitsløn til en udenlandsk medarbejder, er 3F villig til at åbne op for mere udenlandsk arbejdskraft, siger formand til Børsen

3F er villig til at fjerne beløbsgrænsen, der sætter minimumslønnen for udenlandske lønmodtager fra lande udenfor EU og EØS-samarbejdet. Hvis virksomhederne til gengæld får en overenskomst. Det siger Henning Overgaard, formand for 3F, i et interview med Børsen.  

- Mit signal er, at det bedste vil være, hvis vi kunne slippe for at have den der beløbsgrænse. Den er blevet en gordisk knude, som er noget, vi slås om hele tiden. Det er hele tiden et skridt frem og to tilbage. Vi kan klare os uden beløbsgrænsen, hvis bare virksomhederne vil betale mindst den gennemsnitslige løn, der er indenfor den pågældende branche, siger Henning Overgaard til Børsen.

Det skal ske via en overenskomst. Hvis en virksomhed ikke ønsker det, skal de ikke kunne bruge beløbsordningen, men kan i stedet rekruttere via positivlisterne, foreslår Henning Overgaard.

3Fs forslag er ikke færdigarbejdet og derfor fremgår det ikke, hvem der skal håndhæve, at virksomhederne tegner en overenskomst.

Mens beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) til Børsen betegner forslaget fra 3F som "meget fornuftigt" og åbner op for en dialog, er både Dansk Industri og Dansk Arbejdsgiverforening, DA, skeptiske.

Jacob Holbraad, adm. direktør i DA, siger til Børsen, at det DA's vigtigste fokus er, at der ikke ligges forhindringer i vejen for, at danske virksomheder kan ansætte udenlandsk arbejdskraft.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.065