23948sdkhjf

Delcam opruster i Danmark

Delcam Plc der blandt andet står for udvikling og salg af software som PowerMill, PowerShape, Delcam for SolidWorks og FeatureCam har i samarbejde med Søren Friis grundlagt Delcam Danmark.
Søren Friis har tidligere arbejdet hos en CAD/CAM-leverandør i Århus-området. Her fungerede han som support-ansvarlig, og netop service og support er noget Delcam vil vægte højt i Danmark.

- Dansk industri har brug for tillid, også fra deres software-leverandør, og det er blandt andet her, vi skal vise en forskel, siger administrerende direktør Søren Friis.

Delcam Danmark vil kunne tilbyde hele Delcam´s produktsortiment. Dog vil der i opstarten være stor fokus på CAM-softwaren såsom PowerMill, Delcam for SolidWorks og FeatureCam.

Yderligere vil Delcam Danmark også kunne tilbyde konsulentydelser til optimering af bearbejdningsprocesser med speciale i avanceret bearbejdning.

Delcam Danmark får base i Arena Syds lokaler i Vamdrup nær Kolding. Dette giver virksomheden muligheder for at afholde kurser samt større arrangementer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079