23948sdkhjf

Vestas vil ikke i MW-krig med kinesiske konkurrenter

I begyndelsen af 2021 løftede Vestas sløret for sin hidtil største vindmølle – den 15 MW store V236. Den første prototype er blevet installeret i Østerild i år, og møllen skal være klar til serieproduktion i 2024.

Dermed lagde Vestas sig i front, når det gælder verdens største vindmøller. Siden har kinesiske Mingyang Smart Energy løftet sløret for møller på både 16 og 18 MW. Konkurrenterne Goldwind og CSSC Haizhuang har også præsenteret møller på 16 og 18 MW.

Det får dog ikke Vestas til at skrue op for udviklingstempoet. Det fortæller CFO Hans Martin Smith til Recharge News. Her er man nemlig glade for V236’eren.

- Vi ser, at det er et yderst konkurrencepræget marked. Vi er ikke interesserede i at forfølge nogen form for megawatt-krig med hensyn til at komme til en højere nominel vurdering eller noget lignende, siger Hans Martin Smith til Recharge News.

- Det er ikke, hvad offshore-sektoren har brug for. Offshore-sektoren har brug for stabilitet, industrialisering og at opnå økonomisk skala, tilføjer han.

Se nøgletal for:
Læs mere om: vindmøller
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.796