Hurtigere tilladelser skal øge grøn teknologi i EU
EU-Kommissionen foreslår, at mindst 40 procent af en række strategisk vigtige grønne teknologier skal fremstilles i EU. Det skal blandt andet ske gennem hurtigere tilladelser til fabrikker, der fremstiller eksempelvis vindmøller.
Målsætningen er en del af den såkaldt Net-Zero Industry Act. Den blev torsdag præsenteret på et pressemøde i Bruxelles.
- Vi har brug for hurtigt at opskalere den grønne energiomstilling, siger EU-Kommissionens formand, Ursula von der Leyen.
Forslaget er rettet mod en række teknologier, som har stor betydning for reduktionen af drivhusgasser.
Eksempelvis skal produktionsfaciliteter inden for vindenergi, solenergi og batterier have prioritet som såkaldte Net Zero-projekter. Det vil betyde, at sagsbehandlingstiden sættes ned til 9-12 måneder.
- Vi vil skabe de bedste betingelser for de sektorer, som er afgørende for, at vi kan nå klimaneutralitet i 2050. Det er teknologier som vindmøller, varmepumper, solpaneler, vedvarende brint samt CO2-lagring.
- Efterspørgslen vokser i Europa og globalt. Nu handler vi for at sikre, at vi kan imødekomme mere af denne efterspørgsel i Europa, siger Ursula von der Leyen.
Her er hovedpunkterne i EU-forslag om grøn teknologi
EU-Kommissionen foreslår, at mindst 40 procent af strategisk vigtige grønne teknologier skal fremstilles i EU
EU-Kommissionen fremlagde torsdag udspillet Net-Zero Industry Act, som skal udbrede produktionen af grøn teknologi i EU.
Her er de vigtigste dele af udspillet:
- Nemmere og hurtigere godkendelser af grønne projekter.
Hvert medlemsland skal etablere en såkaldt one-stop-shop, som skal facilitere hele godkendelsesprocessen. På den måde skal virksomheder ikke være i kontakt med flere forskellige myndigheder.
For projekter, der leverer under én gigawatt årligt, må sagsbehandlingen ikke tage mere end et år. Leverer projektet mere end det, må der gå op til halvandet år.
For særligt vigtige teknologier skal det gå endnu hurtigere. Kommissionen kalder dem strategiske Net-Zero-teknologier.
Her må processen maksimalt tage henholdsvis ni måneder og et år.
Kommissionen peger på otte teknologier, der er strategisk vigtige. Det er solenergi, vindenergi, batterier, varmepumper og geotermisk energi, elektrolyse og brændselsceller, biogas, fangst og lagring af CO2 og slutteligt teknologier, der kan forbedre elnettet.
- Målsætning for CO2-lagring.
I 2030 skal EU have en kapacitet til opbevaring af CO2 på 50 millioner ton om året. Der vil være krav til olie- og gasproducenter om at bidrage til målsætningen.
- Grønne medarbejdere.
Det skal sikres, at arbejdsstyrken har de fornødne kompetencer til at kunne udfylde de job, den grønne omstilling vil skabe. Derfor skal der etableres specialiserede europæiske akademier, der kan tilbyde blandt andet efteruddannelse.
- Sandkasser til innovation.
Der skal laves såkaldte lovgivningsmæssige sandkasser, hvor nye, grønne teknologier kan blive prøvet af under beskyttede forhold og i en midlertidig periode. Tiltaget skal styrke innovationen i EU.
Kilde: EU-Kommissionen /ritzau/
Hos Dansk Industri (DI) lægger administrerende direktør Lars Sandahl Sørensen vægt på, at der skal der ryddes op i "bøvlede sagsbehandlingsprocesser", så det bliver nemmere for virksomheder at få grønne teknologier på markedet.
- Det er på høje tid, at EU kommer med en plan, der sætter turbo på udviklingen og implementeringen af grønne løsninger i Europa.
- Det gælder for nye energiteknologier, som eksempelvis grøn brint, hydrogen og batterier, hvor EU risikerer at blive hægtet af i den globale konkurrence, siger Lars Sandahl Sørensen.
Set med danske briller er det dog ærgerligt, at grønne teknologier som energieffektivisering og biotekløsninger ikke bliver omfattet af forslaget. Danmark er eksempelvis langt fremme i forhold til energieffektivitet i bygninger takket været virksomheder som Danfoss.
- Jeg er uforstående over, at energieffektivisering og biotekløsninger, der er helt afgørende i den grønne omstilling, ikke har en mere fremtrædende plads i udspillet.
- Der mangler ambitioner og en strategi på de her områder, hvis EU ikke skal sakke for langt bagud, siger Lars Sandahl Sørensen.
Net-Zero Industry Act skal nu diskuteres med EU-Parlamentet og EU-landene, før det kan træde i kraft. DI varsler, at man i den forbindelse vil arbejde på at få yderligere teknologier omfattet af forslaget.
EU-Kommissionen vil samtidig oprette en brintbank. Den skal hjælpe med indkøb for at sikre, at EU bliver et centrum for grøn brint. Det siger ledende næstformand for EU-Kommissionen, Frans Timmermans.
- Da jeg begyndte at tale om brint, var der folk i min stab, der var i tvivl om, hvad det var. Men brint er et af de mest dynamiske grønne energiområder. Vi skal flytte os hurtigt, for det gør man i Asien og i USA, siger Frans Timmermans.
/ritzau/
