23948sdkhjf

Hydraulisk motor til mobile kølesystemer

Parker Hannifin lancerer de nyeste hydrauliske motorer, der er udviklet til at forbedre effektiviteten og ydelsen i ventilatordrevne kølesystemer i mobilt udstyr.
De nye hydrauliske M5A-motorer er ideelle til brug med ventilatorenheder på op til 20 kW ved maksimale driftstryk på 300 bar (4500psi) og hastigheder op til 4000 omdrejninger pr. minut. Derudover er de kompakte, lette og baserede på gennemprøvet teknologi for at kunne tilbyde en omkostningseffektiv og pålidelig løsning til både OEM-applikationer og eftermonterede applikationer.

Motorerne er designet til at yde optimal motoreffektivitet ved at gøre det muligt at tilpasse køleventilatorernes hastighed præcist til hver maskines driftsbelastning. Dette kan mindske energiforbrug og emissioner væsentligt, samtidig med at brændstoføkonomien forbedres, slitagen på bevægelige dele mindskes, og serviceintervallerne bliver længere.

Hver motor består af et solidt hus af støbejern og højtydende dele herunder særligt udviklede lejer, som giver et robust system, der kan modstå vedvarende tunge belastninger. For eksempel kan lejerne og motorakslen modstå stærke gyroskopiske kræfter, hvilket gør systemet ideelt til brug i udstyr, som anvendes inden for skovbrug og byggeri.

For at opfylde stadigt strengere støj- og emissionskrav til erhvervskøretøjer, har de nye motorer også radialvingeteknologi, således at de er meget støjsvage selv under fuld belastning. Faktisk er vingemotorer blandt de mest støjsvage hydrauliske motorer på markedet, samtidig med at de er de mest energieffektive i mellemtryksinstallationer.

Ydermere er M5A-motorerne udstyret med integrerede aflastningsventiler med proportionaltryk og følermekanismer. De giver udvidet funktionalitet som kavitationsbeskyttelse og dedikeret hastighedskontrol uden behov for hjælpeudstyr. Til anvendelser, hvor kølere nemt tilstoppes af snavs eller urenheder, kan man få en omskifterventil, der gør det muligt at rengøre kølerne ved blot at vende luftstrømmen fra pumpe- og ventilatoropsætningen. Omskifterventilen er også integreret i motorhuset, hvilket mindsker systemets størrelse endnu mere.

De nye hydrauliske M5A-motorer er udviklet til brug med originalt udstyr fra alle de største køretøjsproducenter og leveres i to af branchens standardstørrelser: SAE A og SAE B. M5A-motorerne understøttes desuden af Parker Hannifins verdensomspændende netværk af produktions-, salgs- og kundeservicecentre.mola

Yderligere information:

Parker Hannifin Danmark ApS

4356 0400
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125