23948sdkhjf

DCB udvider samarbejde med Daewoo

En vellykket levering af kranløsninger til 16 af verdens mest højteknologiske containerskibe, udført for Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering i Sydkorea, har ført til at Danish Crane Building udvider samarbejdet med Daewoo. Firmaet producerer nu tilsvarende løsninger til Daewoo Mangalia Heavy Industries i Rumænien
DCB har modtaget en ordre på fire krananlæg fra Daewoo i Rumænien, med mulighed for en fordobling af antallet. Anlæggene er specialudviklet til nybyggede containerskibe til Zodiac Maritime, som skal udstyres med S90 lavudledningsmotorer fra MAN Diesel & Turbo. Ordren er foretaget på baggrund af en igangværende opgave som DCB og Daewoo Shipbuilding & Marine Engineering er gået sammen om at løse for et af verdens største rederier.

- Det her er et resultat af et meget vellykket samarbejde omkring en tilsvarende udfordring, dvs. den, at lavudledningsmotorerne kræver en optimering af pladsudnyttelsen i skibenes maskinrum. Kranen skal operere på meget begrænset plads og udnytte hele maskinrummets højde, frem for at blive begrænset af toppunktet for krogen, siger Claus Pedersen, salgsingeniør hos Danish Crane Building.

Anlæggene består af eldrevne double-jib kraner på 9,5 x 4,5 meter. Kranernes to kædetaljer har hver især en løftekapacitet på 6,3 tons, eller en samlet kapacitet på 12,6 tons. Pedersen fortæller, at løsningen oprindeligt blev udviklet i samarbejde med MAN Diesel & Turbo i slutningen af halvfjerdserne, men at double-jib systemerne er mere aktuelle end nogensinde, da lavudledningsmotorerne fylder mere i højden end de konventionelle skibsmotorer.

Ifølge Claus Pedersen forventer Danish Crane Building en positiv udvikling af markedet for firmaets double-jib kraner, idet flere og flere skibe vil få installeret miljøvenlige motorer i fremtiden.

- Lavudledningsmotorerne bliver standardudstyr i store, nybyggede containerskibe, og vi forventer derfor en stor stigning i efterspørgslen. Med den erfaring og referencer vi har sikret os, er vi godt udstyret til at møde denne efterspørgsel, da vi kan levere færdige, specialudviklede koncepter med relativt kort varsel. Vi er allerede i gang med udviklingsprojekter i samarbejde med skibsværfter i Sydkorea, hvilket understreger potentialet yderligere, siger Claus Pedersen fra Danish Crane Building.mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063