23948sdkhjf

Certificering skal ruste DSM til fremtiden

I fremtiden bliver det endnu vigtigere at kunne dokumentere og arbejde tæt sammen med sine kunder, mener man hos Dansk Smede- & Maskinteknik A/S i Rødding.
Underleverandør virksomheden Dansk Smede- & Maskinteknik A/S i Rødding er totalleverandør af hele anlæg og eller komponenter. Virksomheden ser det som sin fornemmeste opgave at guide og vejlede kunden igennem projektet, lige fra udviklingsfasen over produktionen til efterfølgende montage og service.

Virksomheden besidder stort set alle kompetencer i eget hus til at være komplet underleverandør.

- Svejsning er virksomhedens hovedkompetence, men vi råder også over alle andre nødvendige følgeprocesser som laserskæring, buk, valsning samt spåntagende maskiner, så vi kan være totalleverandør på kundernes projekter, fortæller fabrikschef Bendix Lehmann.

Hos virksomheden er man ikke i tvivl om at det i fremtiden bliver endnu mere vigtigt at kunne dokumentere og arbejde tæt sammen med kunderne allerede fra udviklingsfasen.

- I fremtiden skal vi overleve på at fremstille komplekse emner, hele anlæg, den sparring vi har med kunden igennem udviklingsfasen samt dokumentation af samtlige processer, mener Bendix Lehmann.

- Kunderne regner bare med at der er styr på processerne i værkstedet og derfor skal vi differencere os på alt det uden om processerne, som rådgivning, dokumentation og leveringssikkerhed.

Virksomheden arbejder i øjeblikket hen imod at blive certificeret efter ISO/DS 3834 der er en kvalitetsstandard inden for svejsning.

ISO 9001 bygges ovenpå

- Godkendelsen skulle gerne være opnået i løbet af det næste halve år, hvorefter vi indenfor det næste år yderligere, vil bygge en ISO 9001 certificering ovenpå. Vi kan mærke at det bliver et større krav fra kunderne at være certificeret.

- I fremtiden skal vi ud på det internationale marked og hente kunder, og der er jeg sikker på, at det er en god indgangsvinkel at have certificeringen med. I første omgang arbejder vi på at komme ind på det svenske marked samt hos de norske offshore virksomheder. Vi planlægger derfor at deltage på underleverandør messen Elmia til efteråret, fortæller Bendix Lehmann.

Fabrikschefen er sikker på, at det er dokumentations- og videnstungt arbejde, der skal sikre de danske virksomheder beskæftigelse i årene fremover - samt forarbejdning af mere eksotiske materialer og kundetilpassede produktioner.

- Vi har stor erfaring i at forarbejde de mere eksotiske materialer såsom højt legerede stål, rustfrit, titanium og den slags, der kræver lidt ekstra. Vi har certifikat til og råder over stort set samtlige svejsemetoder,. Samtidig har vi tilladelse til at omstemple materialer, foretager NDT (Non Destructive Test, red), og vi har udstyr til at teste trykbærende anlæg, så jeg føler virkelig vi har mange ting at byde på, fortæller Bendix Lehmann.Ÿ
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078