23948sdkhjf

Positiv stemning til METAL 2012 optaktsmøde

Der var en god og positiv stemning blandt de 36 fremmødte udstillere da Danske Fagmesser indbød til optaktsmøde omkring messen METAL 2012, der afholdes den 24.-26. april i Messe C i Fredericia.
Som optakt til fagmessen og branchetræffet METAL 2012 inviterede Danske Fagmesser til optaktsmøde, hvor udstillere kunne få både tekniske og praktiske oplysninger omkring messen.

Projektchef Carina Bruun fra Danske Fagmesser indledte med en kort status på METAL-messen. Der er i øjeblikket 101 reserverede stande, men der er stadig mange der ikke har besluttet sig, så arrangørerne håber på at flere melder sig til i den sidste tid op til messen.

Carina Bruun informerede derefter om de aktiviteter, der vil være at finde på messen de forskellige dage. Der vil blandt andet være en Letmetal-dag med masser af undervisning og foredrag inden for den genre.

Center for robotteknologi vil være til stede på messen og fortælle om morgendagens robotteknologi, ligesom der vil være fiberlaserseminar samt en del andre tiltag, der nok skal lokke folk af huse til et par spændende dage i Fredericia.

Som noget nyt vil der blive sendt VIP invitationer ud til 300 specielt udvalgte beslutningstagere fra den danske industri, og alle indbydelser vil blive fulgt op med et telefonopkald til de inviterede.

Torben Johansen direktør i Danske Fagmesser slog fast, at tiden for de store messer med masser af besøgende var slut. Til gengæld arbejder arrangørgruppen stenhårdt på at tiltrække virksomhedernes beslutningstagere til messen, og på at få de besøgende til at netværke således, at alle får nogle gode og udbytterige dage i april.

Netværk bliver et af de helt store temaer på METAL 2012, når man for første gang i Danmark sætter matchmaking op på messen. Kaspar Nielsen fra Enterprise Europe Network fortalte om konceptet matchmaking på messer. Alle besøgende, som udstillere har mulighed for at oprette en profil via messens hjemmeside. Profilen giver så adgang til at søge og sortere i andre profiler, og invitere til et kort møde, hvis man har brug for en ydelse, eller selv kan tilbyde. Konceptet har kørt med stor succes på andre messer.

Ulrik Dahl fra Eksportforeningen fortalte, at de ville være på messen og rådgive virksomheder, der gerne vil i gang med at eksportere. Virksomheden sætter netværk op blandt virksomheder, der har fælles interesser i eksporten og rådgiver med praktiske ting i forbindelse med opstart. Han råder alle virksomheder til at komme hen og få en snak omkring mulighederne for at påbegynde eksport.

Chefredaktør på Jern og Maskinindustrien Henrik Fougt rundede dagen af med at fortælle om de muligheder, der er for udstillerne, i at bruge pressen både før under og efter messen. Ÿ
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.361