23948sdkhjf

Leif Tångberg har haft syv spændende år som DAu.formand

Den nu tidligere formand for Dansk Automationsselskab, Leif Tångberg, Tångberg Pro-Consult, ser tilbage på syv gode år på formandsposten.
Ved talrige DAu-arrangementer og på anden vis har Leif Tångberg været den dynamiske, samlende kraft og de danske automationsvirksomheders ansigt udadtil.

Han er uhyre vellidt i branchen - ingen tvivl om det.

På Jern og Maskinindustrien har han været en fast del af bladets fagredaktion og en værdifuld sparringspartner og signalgiver inden for de herskende trends i automationsbranchen.

Nu er faklen givet videre til Frank Faurholt, Siemens, der er valgt til ny DAu-formand.

Men det har været syv gode år på formandsposten:

- Jeg blev DAu-formand i 2005, og jeg synes, at vi er kommet langt, fortæller Leif Tångberg til Jern og Maskinindustrien.

Blandt de personlige succeser nævner han ikke mindst indlemmelsen i Dansk Industri (DI).

- De nye rammer giver Dansk Automationsselskab nogle unikke udviklingsmuligheder, konstaterer han.

- Fremtiden for DAu byder utvivlsomt på muligheden for et større samarbejde i automationsbranchen, ligesom der rimeligvis vil være et tættere samarbejde med foreninger og medier, herunder en større adgang til medier. DAu kommer bredere ud, forudser Leif Tångberg, der efter eget udsagn har nået sine egne mål for DAu i tiden som formand.

Hermed beskriver han det som et godt tidspunkt at stoppe på.

- Jeg vil gerne give plads til andre visioner for DAu, og jeg synes, at DAu har en kompetent og dynamisk, bred, ny bestyrelse. Det er et fantastisk setup - og det gælder også sekretariatet, pointerer han.

- Det har været fint at have lov til at være med, afrunder Leif Tångberg.Ÿ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094