23948sdkhjf

Ingeniøruddannelser hitter hos unge

Fristen for de såkaldte kvote 2-ansøgnigner til videregående uddannelser udløb den 1. marts og aldrig før har så mange søgt om optagelse på en ingeniøruddannelse. Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet har modtaget 683 ansøgninger til diplomingeniøruddannelserne. Det er mere end en fordobling i forhold til sidste års rekordstore antal ansøgere.
- Det er glædeligt, at så mange unge vælger en ingeniøruddannelse. Vi har som uddannelsesinstitution en forpligtigelse til at skabe sundt rekrutteringsgrundlag for erhvervslivet. Vi har brug for en fortsat stigning i optag i de næste mange år, hvis vi skal dække den store aldersbetingede afgang fra ingeniørarbejdsmarkedet, der venter os lige om hjørnet, siger Thomas Vosegaard, konstitueret direktør, Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet.

Ingeniørhøjskolen fusionerede den 1. januar 2012 med Aarhus Universitet og har i år bidraget til en markant stigning i ansøgerantal på hovedområdet Science and Technology.

Også andelen af førsteprioriteter er steget hos Ingeniørhøjskolen med 22 procent i forhold til 2011. Det er udtryk for en ny tendens blandt unge, der går mere målrettet efter at blive ingeniører.

- I de seneste to år har vi set en iøjnefaldende forskydning i ansøgerfeltet, hvor ingeniørstudierne er drømmeuddannelser for flere, siger Thomas Vosegaard. mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078