23948sdkhjf

Venstre roser DIs Vækstplan 2.0

Den flugter på mange punkter fint med Venstres forslag, siger partiets erhvervsordfører, der efterlyser hurtig handling fra regeringen.
"Dansk Industri sætter fingeren på en lang række ømme punkter. Det skal være attraktivt at investere i danske virksomheder og arbejdspladser. DI peger bl.a. på de mange skadelige afgifter og skatterne. Høje skatter og afgifter er og bliver gift for produktionen og fører til tab af arbejdspladser", siger Kim Andersen.

Det kan ikke gå hurtigt nok med at få vedtaget en vækstpakke, så vi kan sikre arbejdspladser, vækst og velfærd i fremtiden, mener han.

"Men hvor er regeringen? Mens vi fortsat venter på at blive indkaldt til forhandlinger, sidder regeringen blot med armene over kors. For hver dag regeringen forholder sig passivt og nægter at se kendsgerningerne i øjnene, taber vi velstand og arbejdspladser. Nu må regeringen se at komme i arbejdstøjet, indkalde til forhandlinger og være parat til at sikre, at Danmark igen bliver et attraktivt land at investere i", siger Venstres erhvervsordfører.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094