Tapflo lancerer aktiv pulsationsdæmper
Det er den mest effektive måde, hvorpå man kan fjerne trykvariationer fra pumpens afgang, lyder det fra Tapflo.
Pulsationsdæmperen arbejder aktivt ved hjælp af trykluft og en membran på at modvirke trykvariationerne. Når væsketrykket falder i rørsystemet, kompenserer pulsationsdæmperen ved at påvirke væsken via membranbevægelse, forklarer producenten, og den pumpende funktion der skabes i pulsationsdæmperen, udjævner og mindsker trykvariationerne.