23948sdkhjf

Skotske stilladssystemer til Pitzner

Virksomheden har fået forhandlingen af OCTO stilladser i Danmark.
OCTO produceres af det skotske firma Turner Access, som tidligere har produceret Plus 8 som underleverandør. Nu har OCTO udviklet sit eget stilladssystem, som er konvertibelt med Plus 8 stilladssystemet.

"Med OCTO bringer vi originalen tilbage til det danske marked. Turner Access har videreudviklet og redefineret stilladssystemet. Det er et system, som er meget eftertragtet, fordi det er enklere end sammenlignelige produkter i toppen af markedet, men fortsat med rigtigt mange muligheder", siger afdelingschef Knud Højland Pedersen, Pitzner.

Virksomhedens adm. direktør, Ole Wamsler, ser forhandlingen af OCTO som endnu et skridt i One-Stop-Shopping strategien for stillads hos Pitzner.

"Med Layer som det primære udlejningsprodukt og en række produkter til salg har vi et stærkt sammensat produktsortiment og en volumen, som betyder, at vi kan have et stærkt team af eksperter til at rådgive og sammensætte løsninger til vore kunder", siger han.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109