Nyudviklet pneumatisk ventilsystem
Størrelse AV05 kompletterer tidligere AV03, fortæller GM Aventics.
De forskellige ventilstørrelser kan monteres i det samme system, så man kan vælge størrelse efter de forskellige kunders behov. Det har fælles el moduler, hvad enten man tilslutter via fieldbus eller med multipol-stik. El modulerne kan også anvendes som "stand-alone" uden pneumatik.
"Som bruger bliver der færre komponenter, og man kan reducere logistik og lagerbeholdning", siger Hans Broholm-Bol fra GM Aventics i Danmark.
El moduler i serie AES kombineret med ventilserie AV giver et ekstremt let og kompakt system, fortæller han. Man kan derfor placere systemet nærmere ved trykluft forbrugerne, hvilket giver kortere slange- og kabellængder. Systemet kan for eksempel placeres ude på bevægelige portaler og robotarme, hvor de normale ventilsystemer bliver for store og tunge.