23948sdkhjf

Ingeniør i ALECTIA fylder rundt

Gabriel Jovan Soosaipillais kan d. 17. april fejre sin 50-års fødselsdag.
Han er født i Sri Lanka og uddannet Bachelor of Commerce ved University of Sri Lanka, hvor han dimitterede i 1984. Han videreuddannede sig senere som byggetekniker ved Holbæk Tekniske Skole. Han har også taget en teoretisk efteruddannelse som kloakmester, taget kursus i bl.a. Gasforbrændingsteknik på A Niveau og taget certifikat i FJR Fjernvarme certifikat og Kedelpasser på A Niveau.

Gabriel Jovan Soosaipillais har mange års erfaring med forsyning og installation samt produktionsområder i entreprenør- og industribranchen. I 1992-1993 var han ansat som laboratoriemedarbejder hos Superfors (nuværende NCC Road). Herefter har han arbejdet som driftslederassistent i Kähler A/S (som producerer forspændte betondæk), i Jord og Fjernvarmeentreprenør A/S og i L & H Rørbyg A/S som projektlederassistent og kvalitetssikringsansvarlig. Herefter vendte han tilbage til NCC A/S i 2008 som projektmedarbejder. Fra 2010 til 2013 arbejdede han som produktions/ driftsmedarbejder for Lántmann /Schulstad A/S, hvorefter han blev ansat i ALECTIA.

I ALECTIA beskæftiger han sig særligt med fjernvarme og arbejder løbende på forskellige projekter for kunder. Han har blandt andet arbejdet på et projekt for Glostrup Varme A/S, der gik ud på at omlægge til fjernvarme omkring Hovedvejen i Glostrup. Han har også arbejdet med et lignende projekt for Vestegnens Kraftvarmeselskab I/S (VEKS) i industriområdet Ragnesminde, Brøndby og Vallensbæk.

I fritiden hjælper han til med at fremstille Srilankansk mad til en familieejet restaurant, som han selv har designet og indrettet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078