23948sdkhjf

Værktøjsløsninger for de kræsne

Der var mange nyheder at kigge på for de fremmødte da Flextek A/S og KJV A/S afholdt Spåntagningsdage i Hedensted. På dagen hvor der var specielt fokus på værktøjsmagerne kiggede vi nærmere på værktøjsløsningerne fra blandt andre Pokholm, som forhandles af KJV.
Der var nok at kigge på, da Flextek og KJV slog dørene op til de efterhånden traditionsrige Spåntagningsdage i Flexteks domicil i Hedensted.

Overalt var der masser af live bearbejdning med de nyeste værktøjs-, automations- og maskinløsninger, og de besøgende kunne virkelig få ny viden med hjem fra deres besøg i Hedensted.

En af de ting der fik stor opmærksomhed på dagen var den højfrekvente Pokholm spindel på 80.000 omdrejninger.

- Mange fræsemaskiner både gamle og nye har en relativt lav maksimal hastighed. Lav maksimal hastighed har fordele i skrub-operationer, men er en stor ulempe for at opnå en effektiv sletbearbejdning, fortæller Hans Jørgen Piepgräss fra KJV.

- Derfor tilbyder vi disse spindler, som skal skiftes ind manuelt, til større sletoperationer, hvor der virkelig er tid at hente.

På selve værktøjssiden var der mange spændende løsninger fra Pokholm, der blandt andet viste, hvordan man fræste i materialer på over 58 HRC, hvordan man fræste slebne overflader frem, eller hvordan man kunne forlænge standtiden på værktøjerne med 6-8 gange, ved at platterne drejede rundt under bearbejdningen.

Ny generation af fræsere

På Iscar værktøjssiden præsenterer KJV en helt ny generation af ChatterFree fræsere.

- Den nye generation er både med vario fortanding og vario helix vinkel, fortæller teknisk specialist Jens Limkilde fra KJV.

- Det nye er, at fræseren er med vario helix vinkel, og så kommer den også til at kunne fås med hjørneradier i forskellige størrelser alt afhængig af fræserens diameter. Der er fræsere til alle typer stål, og derudover kan vi nu også tilbyde en aluminumslinje i Chatter Free, der ligeledes har både vario fortanding og vario vinkel. Som noget specielt kommer alulinjen også med hjørneradier, en Ø10 kommer med både 0,2-0,4-0,8 og 1,6 millimeter runding, oplyser Jens Limkilde.

- Derudover var der en del nyheder inden for High Feed fræsning med vægt på Iscars HeliDo fræsehoveder.Ÿ
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094