23948sdkhjf

Velkommen til

Når METAL 2012 slår dørene op tirsdag den 24. april klokken 9 i Messe C er det en anderledes og mere moderne messe, der venter de besøgende. Denne gang er der lagt mange kræfter i at sikre, at den besøgende henter inspiration med hjem.
Fredericia Messecenter – i dag hedder de Messe C – lægger som vanligt bygninger til, når den metalforabejdende industri mødes til METAL-messe.

Hele produktionsprocessen fra design over prototypefremstilling til egentlige serier, overfladebehandling med videre og såmænd også genvinding er repræsenteret på årets messe.

Et særdeles centralt element bliver arbejdende robotter på messeområdet. Danrob og Teknologisk Instituts robotcenter står klar til at rådgive virksomheder. Og det er redaktionen bekendt, at der vil være en lang række opstillinger med spåntagende maskiner med tilhørende automation inklusiv robotter tilknyttet med strøm på ude på messearealet.

Her er alt mulig grund til at se på løsninger og få foretaget beregninger for automationsløsninger, der kan gavne netop jeres produktion. Når alt kommer til alt er kombinationen af håndværk og automation nogle af vores stærkeste kort på hånden, når vi skal konkurrere om opgaverne på det globale marked.

Industrien herhjemme er i gang med et opsving. Fra de seneste husudstillinger hos eksempelvis Flextek meldes om større købelyst end set længe. Fremtidstroen er tilbage og langt de fleste produktionsvirksomheder kan fremvise sorte regnskaber.

Optimismen har taget fat i udstillerne, der står klar til at vise nyheder frem til de besøgende. Fokus er på produktivitet, effektivitet og miljø, så den besøgende er sikker på at få noget positivt med hjem til virksomheden.

Mød frem og spørg. Jo mere viden, der suges ud af udstillerne, jo større er chancen for at kunne implementere forbedringerne efterfølgende derhjemme til gavn for egen arbejdsplads.

Apropos viden, så afholdes der Letmetaldagen onsdag den 25. april i tilknytning til messen, og torsdag er der et særligt fiberlaserarrangement. Begge dele organiseres af ATV SEMAP – Akademiet for Tekniske Videnskaber, Selskabet for Maskinteknisk Proces- og Produktionsteknik - og det borger for fremragende kvalitet. Se mere herom på www.metal2012.dk.Ÿ;
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079