23948sdkhjf

Erhvervsledere indtager ATV's præsidium

Direktør Anne-Marie Levy Rasmussen, GlaxoSmithKline A/S, og udviklingsdirektør Stig P. Christensen, Cowi A/S indtræder begge i præsidiet (bestyrelse) på det netop holdte årsmøde for Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV).
De to nyvalgte præsidiemedlemmer har begge styrket samarbejde mellem virksomheder, universiteter og myndigheder som en mærkesag, hvilket er i tråd med ATV's målsætninger.

- Jeg vil gerne være en brobygger mellem de til tider forskellige syn på tingene, der kan være i erhvervslivet og universitetsverdenen. Det kan blandt andet ske ved at arbejde for at styrke de tekniske og naturvidenskabelige fag, så deres betydning for samfundsøkonomien kommer tydeligt frem i debatten, siger Stig P. Christensen, vicepræsident i ATV.

- Det er afgørende for Danmarks konkurrenceevne, at vi også i fremtiden har produktion i landet samt forskning og innovation i verdensklasse - ikke mindst inden for de danske styrkepositioner i energi, medicinsk teknologi, bioteknologi samt automatisering og robotteknologi. ATV vil derfor arbejde målrettet for at forbedre rammevilkårene for højteknologisk produktion og samspillet med forskningens verden. Vi vil blandt arbejde for et massivt uddannelsesløft inden for naturvidenskab og teknologi, siger Anne-Marie Levy Rasmussen, vicepræsident i ATV.

Akademiet for de Tekniske Videnskaber har cirka 650 medlemmer, der alle er udpeget på baggrund af deres stærke faglige viden og kompetencer.

- ATV's medlemskreds er en unik blanding af topledere og specialister på højeste niveau fra erhvervslivet og universiteterne, og dette afspejler sig i præsidiets sammensætning, siger ATV's præsident Martin P. Bendsøe.

De to nye vicepræsidenter afløser adm. direktør Bjerne S. Clausen, Haldor Topsøe A/S, og professor Nina Smith, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet, hvis valgperioder i ATV's præsidium er udløbet.mola
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078