23948sdkhjf

Innovation uden produktion dur ikke

Letmetaldagen 2012, der blev holdt som en del af METAL 2012 i Fredericia, kom godt rundt om de aktuelle materialemuligheder og fremtidsscenarier.
Viden og produktion går hånd i hånd.

Det var et af de væsentligste budskaber på Letmetaldagen 2012, der var arrangeret af ATV Semapp i samarbejde med Aluminium Danmark.

Arrangementet blev i øvrigt udbudt i samarbejde med Jern og Maskinindustrien, DMS, IDA og AluCluster samt arrangørerne bag METAL 2012.

Mere end opfindsomhed

På dagen kunne en række specialister give indsigt i, hvordan aluminiumindustrien kan medvirke til at fastholde produktion og industrielle arbejdspladser i Danmark.

Således har aluminium et stort kommercielt potentiale inden for alt lige fra intelligente bygningsfacader til offshore og solenergi, hvilket på dagen blev levende demonstreret af de mange oplægsholdere.

Til arrangementet kunne man blandt andet høre Jess Vorre fra Teknologisk Institut give sit syn på udfordringer og muligheder for at booste og vedligeholde det danske arbejdsmarked.

Her blev blandt andet talt om løsningsmodeller for at organisere produktionen i Danmark.

Jess Vorre pointerede med udgangspunkt i publikationen Produktion 2025, at de tre elementer automatisering, produktivitet og opfindsomhed ikke kan stå alene.

Effektiviteten kan fremmes

Fra Teknologisk Institut kom også Kry Herholdt, der gav et indblik i Lean og produktionsfremme hos SMV’erne.

- Jo – vi kan bevare produktionen i Danmark, mente Kry Herholdt på Letmetaldagen 2012.

Kry Herholdt slog ikke mindst på, at en ændring af en virksomheds produktions-setup kan medvirke til at booste effektiviteten og fremme konkurrencedygtigheden.

Han fremhævede arbejdet med Lean-principperne og behovet for at skabe merværdi og fjerne spild i virksomhederne.

SMV’erne kan endvidere med fordel indgå i netværk, hvor KIT produktion mellem underleverandører kan medvirke til at løfte opgaven.

I dag er certificeringer en måde at opretholde konkurrenceevnen på, og Peter Uhrenholt fra Hydro Aluminium Tønder a.s. kunne berette om certificering i henhold til bilindustriens kvalitetsstandard TS 16949.

Dagen, der var inddelt i moduler, bød også på spændende indlæg om intelligente facader og solenergi samt vindenergi og offshore i relation til aluminium som materiale.

Blandt oplægsholderne var der også repræsentanter fra Aalborg Universitet, Solarpark Rodenäs GmbH, Hydro Aluminium Precision Tubing Tønder a.s., DONG Energy, BIIR ApS samt Subc Partner ApS.Ÿ
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093