23948sdkhjf

Ekspert: SMV´er har ikke råd til at stå uden for fælles patentdomstol

Hvis danskerne stemmer Nej den 25. maj vil de små og store virksomheder stå ringere i forhold til konkurrenterne i de europæiske lande, vurderer patentekspert.
Formålet med patentreformen er at gøre det enklere og billigere at opnå og håndhæve patentrettigheder bredt i Europa.

Det er SMV"erne, som vil blive ramt hårdest på økonomien, hvis vi vælger at stå uden for den fælles domstol, vurderer europæisk patentagent og medlem af patentagent brancheforeningen ADIPAs domstolsudvalg, Ejvind Christiansen.

"Hvis danskerne stemmer nej, vil små og mellemstore danske virksomheder befinde sig i et mere usikkert miljø, hvor man kan være nødt til både at føre retssag i Danmark og ved den fælles europæiske domstol. Det vil være omkostningsfuldt og besværligt, og små og store danske virksomheder vil stå ringere i forhold til konkurrenterne i de europæiske lande, som er en del af og vil kunne drage fordel af den fælles patentdomstol", forklarer han.

Målinger fra Danmarks Statistik viser, at patentaktive virksomheder har en stigende betydning i økonomien for beskæftigelse, omsætning, eksport og værditilvækst, og patentaktive danske virksomheder vægter enormt tungt, siger han:

"Danske patentaktive virksomheder står for 37 procent af beskæftigelsen herhjemme og for 40 procent af omsætningen i alle danske virksomheder, ligesom de tegner sig for over 55 procent af den danske eksport. Virksomheder, der arbejder professionelt med patenter og som udtager store patentporteføljer hvert år, vil klart have en fordel ved den nye patentreform, idet systemet forenkler og moderniserer både registrerings- og håndhævelsesprocessen", vurderer Ejvind Christiansen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094