23948sdkhjf

TIA, de hårdføre og alle busserne

Intelligent automation med genbrug af engineering og en løsning af de mere hårdføre, var blandt emnerne på Siemens’ gigantiske stand i hal 9.
Først, størst og over det hele er fortsat Siemens, og det blev understreget på messens i særklasse største stand.

TIA portalen fra Siemens, forkortelsen står for Totally Integrated Automation, er efterhånden ved at være så moden, at markedet har taget den til sig og er begyndt at udvikle automationsprojekter derigennem. En af de danske pionerer er den tidligere DAu-formand Leif Tångberg, der netop havde afsluttet et TIA-projekt og var på messe for at se på nye teknologier:

- Vi har leveret en løsning til en spildevandscentral med ni pumpestationer, Simatic server med kapacitet op til 5000 noder og GPRS. Vi kan kode den online. Det er blevet sjovt at lave automation, griner Leif Tångberg fra Tångberg Pro-Consult. Han understregede, at man med TIA har et stærkt værktøj, der kan forkorte engineering-tiden og derigennem gøre det muligt at gennemføre projekter hurtigere og billigere.

Hårdfør

På standen hos Siemens stod canadiere fra virksomheden Rugged.com, der netop er blevet opkøbt af Siemens. Det hele var så nyt, at de end ikke var trukket i Siemens-uniformerne, men var i egne farver. Produktchef Rob Habemann skulle forklare, hvad det var Rugged.com kunne byde ind med:

- En switch der kan klare sig i et temperaturinterval fra -40 til +85 graders celcius. EMC resistens og løsninger til IP66 og IP67-krævende miljøer. Vi kan synchronisere events med vores IEE588-2 løsning. Det kan være til energisektoren, Femern-bælt eller massetransport. Vores løsninger er særdeles robuste, understregede Rob Habemann.

Sikkerhed i første række

Produktchef Jesper Thomsen fra Siemens A/S gav en update på feltbusområdet:

- Profibus har nu over 46 millioner noder i drift. Profinet har over 4 millioner noder i drift. Vi kan se at flere og flere vælger Profinet nu, så det tal vil vokse relativt meget fremover.

- På safetysiden har Profisafe taget førertrøjen og er nu den sikkerhedsprotokol, der er mest anvendt. Endelig er Profienergy i fortsat udvikling.

Den avancerede protokol, der gør det muligt at måle på elforbrug, samt at styre elforbrug ved eksempelvis at kunne lukke maskinenheder ned under standby har Siemens taget til sig.

- Profienergy er klargjort ude i hver enkelt kanal, så nu er det op til brugerne, siger Jesper Thomsen.

Hvis du trænger til en opdatering på feltbusområdet er der rig mulighed for at høre de forskellige leverandører krydse klinger, når DAu holder battle-dag den 14 juni. Udover feltbuskrig vil der også her være PLC versus soft-PLC duel at glæde sig til.

Ÿ
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125