23948sdkhjf

Programmer maskinen via smartphones

På Simtos messen viste Samsung, hvordan man kan programmere og rette i et CNC-program via sin smartphone.
I flere år har det været muligt at kommunikere fra værktøjsmaskiner via sms, hvorfra operatøren kunne få oplysninger omkring maskinens tilstand; var der fejlmelding, er maskinen løbet tør for materiale og lignende. Nu har Samsung taget skridtet videre og udviklet en app til smartphones og tablets, der gør det muligt at foretage ændringer i program og parametre.

- App’en kan naturligvis ikke stå alene, men skal kombineres med en medarbejder på stedet eller et 3D videokamera, der er forbundet med maskinen, således at man kan se, hvad der foregår, fortæller udviklingsingeniør Kang Tai-Lyong.

- Systemet er udviklet på baggrund af skifteholdsarbejde, hvor medarbejderne ofte ikke selv har rettigheder til at ændre i programmet. Skal der for eksempel ændres en reifning, er det let at gøre, uanset hvor man befinder sig. Man er ikke længere afhængig af at skulle møde fysisk op eller være i nærheden af sin computer.

- Vi er i øjeblikket ved at eksperimentere med 3D kameraløsninger, så man via kamera, som man også kan styre gennem smartphones, kan se alt, hvad der foregår i og omkring maskinen. Det skal være så godt, at man tør begynde at køre med maskinen, hvis man for eksempel har fået en robot til at stille om til andre emner. Systemet er dog ikke helt klar endnu, siger Kang Tai-Lyong

Udover at ændre i programmet kan maskinen slukkes, når produktionen er færdig, ligesom app’en kan starte maskinen op om morgenen, hvis den skal varme op, inden den tages i brug.

- App’en er udviklet både til Android og Apple styresystemet og er i princippet tilgængelig for alle. Man skal dog have en Samsung styring på maskinen for at kunne koble sig op.Ÿ
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094