Sandvik Coromant lancerer værktøjsspecialistens seneste bud på en generation af bor, der giver endnu flere fordele. Specialisten inden for skærende værktøjer og værktøjssystemer lancerer nu deres seneste produkter på boreteknologiområdet (herunder bor i solidt hårdmetal, bor med vendeskær og bor med løs/udskiftelig top) byder kunderne på enestående muligheder for at opnå markante konkurrencefordele.
CoroDrill 860 er en helt ny geometri kombineret med en innovativ, specialudviklet udformning af spånkanal. Sammen giver det en skærkant, der er optimeret til effektiv spånafgang selv ved høj tilspændingshastighed. Derudover har dette bor endnu en fordel: I kraft af borets 50 procent lavere skærekræfter oplever man færre problemer, når man støder på forhold såsom svage fastspændingsenheder, tyndvæggede komponenter eller uhensigtsmæssig belastning på skærkanten.
CoroDrill 870-boret med udskiftelig, løs top har en unik og meget sikker kobling mellem borekrop og den løse top, der er med til at sikre fremragende pålidelighed og præcision. Ydermere er den hurtige og enkle procedure ved skift af toppen med til at maksimere den aktive bearbejdningstid. Udskiftningsproceduren kan nemlig udføres, mens værktøjet sidder i holderen.
Disse innovative løsninger bygger på andre, nyligt lancerede bor fra Sandvik Coromant såsom CoroDrill 881, der er optimeret til boring af små huller. Boret er skabt med fokus på et stærkt skærdesign, der sikrer forbedret driftssikkerhed ved ustabile forhold som for eksempel ved brug af ældre eller mindre stabile maskiner.
Værktøjet har ydermere en overfladebehandlet (shot-peening) borekrop, hvilket forhindrer træthedsproblemer. Brugerne er dermed samlet set garanteret både øget sikkerhed og præcision.
Et andet bor er CoroDrill 880. Borets unikt formede centerskær gør brug af "Step Technology" for at give en let og blød indgang i emnet og perfekt afbalancerede skærekræfter. Dette baner vejen for, at brugeren kan opnå tilspændingsforøgelse på op til 100 procent, hvilket sammen med fire faktiske skærkanter og Wiper-geometri kan halvere omkostningen pr. hul.
Sandvik Coromant tilbyder derudover kunder, der anvender bor i solidt hårdmetal, en komplet genopslibningsservice. Oprindelig geometri og belægning kan blive fuldt gendannet, hvilket er endnu et omkostningseffektivt middel, der giver en "helt som ny"-ydelse.
Prisen for genopslibning udgør 10-33 procent af prisen for et nyt værktøj afhængig af værktøjstype. Sandvik Coromant vurderer, at genopslibning af værktøjer tre gange vil reducere værktøjsomkostningerne med 50 procent eller mere sammenlignet med nye priser. Servicen gælder for CoroDrill 860, CoroDrill 861, R840, R841, R842, R846 og R850.mola
Yderligere information:
Sandvik Coromant
4346 5151