23948sdkhjf

Dansk Metal: Arbejdsgivere på vildspor

Indlæg af Torben Poulsen, leder af Dansk Metals a-kasse.
Dansk Arbejdsgiverforening (DA) tager fuldstændig fejl af arbejdsmarkedet, når de i fredagens udgave af Børsen advarer mod den kommende reform af arbejdsmarkedspolitikken, som regeringen lægger op til. DA’s udtalelser er rent spin uden rodfæste i virkeligheden.

DA påstår, at regeringens udspil indeholder forslag om 6-ugers selvvalgt uddannelse. Men det regeringen faktisk foreslår er jobrettet uddannelse.

Når DA i den grad fordrejer sandheden er vi jo ude i ren propaganda. Regeringens udspil handler jo netop om, at den uddannelse der skal bruge i beskæftigelsespolitikken skal være jobrettet.

DA påstår, at vi pludselig vil få enorme flaskehalse på arbejdsmarkedet og tilmed kvæle det økonomiske opsving, hvis vi sender ledige på kurser, der rent faktisk giver dem kvalifikationer. Det har intet med virkeligheden at gøre. Virksomhederne kræver de nyeste certifikater og opdaterede kvalifikationer. Derfor har ledige behov for at komme på jobrettede kurser, hvis de overhovedet skal have en chance for at få et job. Det har vi på Metal-området dokumentation for virker siger Torben Poulsen.

Jeg undrer mig over, at DA er så meget ude af trit med det virksomhederne efterspørger

Vi har alene i år formidlet mere end 1.000 medlemmer i job – langt hovedparten hos DA’s medlemsvirksomheder. Fælles for langt de fleste er, at virksomhederne kræver fx specifikke svejsecertifikater eller CNC-kompetencer. For at ledige kan komme i betragtning til disse job skal de derfor have disse kurser. Det undrer mig, at DA vælger fuldstændig at lukke ørene for det virksomhederne giver udtryk for og i stedet kører en ren ideologisk linje, der er helt afkoblet fra virkeligheden.

Vi er meget langt fra en situation med mangel på arbejdskraft.

Selvom det går fremad med beskæftigelsen, så har vi stadig 150.000 arbejdsløse. Der er meget lang vej til fuld beskæftigelse, men vi skylder de mange tusinde ledige, hvis dagpengeperiode er blevet halveret, at give dem en ordentlig hjælp til at komme i job. Vores indtryk er da også, at virksomhederne langt hellere vil ansætte kvalificeret dansk arbejdskraft end de vil rekruttere arbejdskraft fra Polen. Men det kræver jo, at mulighederne for opkvalificering er til stede og det er de ikke i dag. Derfor er der brug for en reform.

Vi har meget længe efterlyst en reform af det nuværende system. Og det er nu absolut i 11-time, hvis arbejdsmarkedspolitikken skal geares til at matche ledige med de jobåbninger, der findes. Det kræver netop den målrettede opkvalificering, af de ledige, der gør dem attraktive for arbejdsgiverne.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141