23948sdkhjf

Plastindustrien: Lettelse af PSO-afgift for uambitiøs

Afgiftslempelsen gør næppe nogen markant forskel for den enkelte plastvirksomhed, vurderer brancheorganisationens direktør.
Regeringen og Venstre er netop blevet enige om at sænke PSO-afgiften for erhvervslivet bliver sænket med ca. 7,9 milliarder kr. i perioden 2014-2020. Det er regeringen og venstre netop blevet enige om.

Regeringens oprindelige udspil var på 3,6 milliarder kr. Og Plastindustriens direktør Thomas Drustrup er som udgangspunkt tilfreds med, at erhvervslivets energiomkostninger nu bliver reduceret, men han er samtidig skuffet over ambitionsniveauet i aftalen.

"Forhandlingerne mellem regeringen og Venstre har heldigvis ført et mere positivt resultat med sig, men ud fra vores branches synspunkt, så vi langt fra i mål. PSO-afgiften bliver med det nye forlig kun reduceret med mindre end en tredjedel frem til 2020. Det synes jeg er ærligt talt er uambitiøst, når nu PSO-afgiften i den grad er konkurrencehæmmende for danske produktionsvirksomheder", siger han.

Signalværdien i aftalen er god, men i praksis kommer den lidt lavere PSO-afgift ikke til at rykke ude på virksomhederne, vurderer han.

"Virksomhedernes PSO-bidrag mere end firdoblet på få år, så afgiftslempelsen er i virkeligheden bare et lille plaster på såret. Det er en skam, da der ellers er bred politisk enighed om, at det skal være nemmere og ikke mindst billigere at drive produktionsvirksomhed i Danmark", lyder det fra Thomas Drustrup.

Plastindustrien havde helst set, at afgiften helt var blevet afskaffet, sådan som det også har været foreslået fra bl.a. Det Økonomiske Råd, CONCITO og CEPOS.

"PSO’en er med til at flytte produktion ud af Danmark til lande med billigere energi, men med mindre energieffektiv industri. Derfor er afgiften ikke kun skidt for vækst og beskæftigelse. Den er også klimamæssigt hul i hovedet", siger brancheforeningens direktør.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078