23948sdkhjf

DAVINCI i Aarhus

DAVINCI development udvider med endnu en afdeling, som kommer til at ligge i det nye innovationshus Navitas på havnen i Aarhus.
Gennem længere tid har DAVINCI development haft et strategisk samarbejde med Aarhus Universitet og Aarhus Universitetshospital, og det er bl.a. det samarbejde, der gør, at man nu udvider med en afdeling i Aarhus.

"Vi ønsker at komme tættere på vores kunder i Aarhusområdet, og på de øvrige deltagere i de forskningsprojekter, vi er del af. Samtidig håber vi på større mulighed for at udbygge forskningssamarbejdet i fremtiden og indlede flere spændende projekter", fortæller DAVINCI development.

Navitas skal være Aarhus’ nye centrum for energi, innovation og uddannelse, og tanken med byggeriet er at skabe et førende videnscenter og innovativt miljø. Udover at huse Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og Aarhus Maskinmesterskole, udlejes lokaler i bygningen til iværksættere og etablerede virksomheder. Navitas tilbyder også fælles mødefaciliteter, og det giver DAVINCI større fleksibilitet i forhold til afholdelse af kundemøder andre steder end i Billund.

DAVINCIs lokaler i Navitas skal efter planen være indflytningsklar i august.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079