23948sdkhjf

Svendestykke til guldmedalje

Smed Anders Weiss, 22, har fået DS Håndværk & Industris guldmedalje for bedste svendestykke.
Den nyudlærte smed fra Randers har konstrueret en cyklon, der kan monteres på en træflismaskine og forhindre at rester af træflis ryger ved siden af. Han har selv fået idéen til cyklonen, videreudviklet den, lavet tegningerne og fremstillet den. Et projekt som har taget rigtig mange timer. Men det det hårde arbejde har været hele umagen værd, fortæller han.

"Man skal lægge en masse tid i det. Den er rigtig godt givet ud. Man skal vise, at man vil. Så er der også interesse den anden vej. Det har i hvert fald virket for mig", siger han.

Mester Kenn Bødker fra Bødker Smede & Maskinværksted fortæller, at det er en meget motiveret ung mand, han har haft i lære.

"Anders er en dygtig dreng. Han ligger noget i det fra starten. Han hører efter og vil godt lære. Meget afhænger af lærepladsen, men det er drengen selv, der skaber det", siger han.

Kenn Bødker var da heller ikke i tvivl, da han så svendstykket, det var et usædvanlig flot stykke arbejde.

"Det strålede fuldstændig. En hvilken som helst håndværker ville med det samme kunne se, at det var godt lavet. Selv en dygtig svejser laver fejl, men her er bare ikke noget at pege fingre af", siger Kenn Bødker.

Anders Weiss arbejder i dag i en anden virksomhed som smed og har sin egen virksomhed ved siden af. Han har planlagt at læse videre til maskinmester.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078