23948sdkhjf

Skive-virksomhed får Den Gyldne Ambolt

DS Håndværks & Industris erhvervspris går i år til Hydra-Comp.
Hydra-Comp har opfundet en særlig "rustfri hydraulik-cylinder", som sælges både i Danmark, Norge og Sverige, og Skive-virksomheden har på den baggrund udvidet sit forretningsgrundlag. Herudover arbejder de på et nyt hydraulikystem til at lægge små husstandsvindmøller ned, så de kan serviceres fra jorden, og reparatøren slipper for at kravle op i dem. Og endelig er virksomheden på vej ind i offshoreindustrien og meget tæt på at blive ISO9001-godkendt.

Ejeren Jørgen Jacobsen yder også en indsats på uddannelsesområdet. Udover at have besøg af en del 8. klasseelever i virksomheden, har han også en post i uddannelsesudvalget i Mercantec i Viborg, og han har lærlinge ansat. Jørgen Jacobsen indgår også i et mentornetværk sat i værk af Skive Erhvervsråd, hvor nystartede virksomheder kan vende deres udfordringer og få råd og sparring.

I begyndelsen for 11 år siden var Hydra-Comp en énmandsvirksomhed, og arbejdede på nogle anderledes beskedne vilkår.

"I dag er de på vej ind offshoreindustrien med stigende omsætning og medarbejderstab. Det er da noget af en udvikling at gennemgå. Det er sådan noget, man kan blive helt rørt over og stolt af at være vidne til", sagde DS Håndværk & Industris Jim Stjerne Hansen ved prisoverrækkelsen, som fandt sted på foreningens generalforsamling.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078