23948sdkhjf

Studio5000 på Automatik 2014

Rockwell Automation stiller skarpt på mekatronik på automationsmessen i Brøndby Hallen.
På Automatik 2014 vil Rockwell Automation demonstrere Studio5000 (tidligere RS Logix 5000), som giver maskinbyggere mulighed for at integrere dimensionering og elstyring af produktionslinjen. Mekanik og elektronik smelter sammen, fortæller Hans Frederik Kristiansen, OEM Salgschef Danmark Rockwell Automation.

"Ved at anvende mekatronik kan man kort og godt optimere hele udviklingsprocessen og få et bedre beslutningsgrundlag tidligt i processen. Samarbejdet mellem mekanikere og installatører vil blive tættere, og det er afgørende for at optimere udviklingsprocessen. Vi befinder os jo stadig i et ekstremt konkurrencepræget miljø, hvor produktionen i stigende grad flytter til udlandet. Hvis vi skal beholde udviklingsdelen lokalt, skal den optimeres. Vi glæder os til at vise messedeltagerne hvordan", siger han.

Studio5000 er et softwareværktøj til den integrerede automationsløsning, som hjælper maskinbyggere med at optimere planlægningen og simulere alle elementer up front, inden de fysisk bygger linjen, forklarer han.

"Mekatronik er yderst interessant, fordi værktøjerne smelter sammen. Arbejdsgangene, som de fleste maskinbyggere kender dem i dag, vil blive markant effektiviserede med Studio5000. I stedet for selv at tegne alle små produkter, såsom beslag og føring, og stykke dem sammen til én løsning, kan man få software til at færdigbygge linjer, hvor alt er tænkt med fra start. Selve eldelen, som i dag bygges på til sidst, kan også tænkes med helt fra start," siger Hans Frederik Kristiansen.

Robotsoftware integreret

På Rockwell Automations stand på Automatik14 vil messedeltagere opleve en demo af Studio5000, herunder en kørende Picka Delta-robot, som kan vise den fulde integration.

"Produktionsrobotten er en del af vores nye løsning. I dag er det sådan, at maskinbyggere ofte laver løsninger, der består af mange forskellige komponenter og softwareløsninger. Men med mekatronik er alt integreret. I stedet for at robotterne kører med særskilt software, er denne nu integreret i Studio5000. Det giver en stor besparelse for drift og commissioning. Tilmed kan flere betjene den intuitive software, hvilket øger driftssikkerheden," siger Hans Frederik Kristiansen

Rockwell Automation findes på stand B1126 på Automatik 2014.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078