Ny serie af avancerede energimålere
PM5000 har avancerede funktioner og meget høj nøjagtighed, lyder det fra Schneider Electric.
"Tilsammen imødekommer de langt de fleste behov, professionelle brugere stiller til deres energimålere også i fremtiden", siger Schneider Electric. Det gælder eksempelvis multitarif-måling, indbygget ethernet-kommunikation, on-board hukommelse til logning af data og måling af harmoniske strømme. Flere af målerne har to indbyggede ethernet-porte til nem sammenkobling af flere enheder i netværk.
"Nøjagtigheden er også i en klasse for sig og sætter nye standarder for målere i denne prisklasse: Klasse 0.5S for PM5100- og PM5300-målere og klasse 0.2S for PM5500-målerne", lyder det fra Schneider Electric.
Flere af Schneider Electric PM5000-målere er MID-certificerede.
Alle PM5000-målere testet og certificeret på et uafhængigt laboratorium.