23948sdkhjf

8.klasser skal finde deres indre håndværker

Introdage på hovedstadsregionens erhvervsskoler skal øge de unges interesse for at tage en erhvervsuddannelse.
Over 13.000 elever fra grundskoler i hovedstadsregionen får i disse uger lejlighed til at vurdere om, det kunne være noget for dem at tage en erhvervsuddannelse.

I løbet af en introdag vil de unge både få en generel introduktion til erhvervsuddannelserne og opleve, hvad det vil sige at gå på skolen. De vil møde virtuelle rollemodeller, som ved hjælp af app til smartphones træder ud af lærredet og fortæller de unge om livet som elev på en erhvervsuddannelse. Derudover vil der også være de indledende runder til den såkaldte Skills Stafet, hvor de unge skal dyste i tremands-hold i praktiske færdigheder. Vinderne af stafetten skal mødes med hold fra resten af Danmark, når finalen bliver afholdt i forbindelse med DM i Skills i Bella Center på Amager i januar 2015.

"Vi har alt for mange unge uden job og uddannelse i hovedstadsregionen, og samtidig er vi den region i Danmark, hvor færrest vælger at tage en erhvervsuddannelse, når de går ud af 9. klasse. Med introdagene og DM i Skills vil vi åbne de unges øjne for, at der brug for faglærte arbejdere, og at der er fremtid i at tage en erhvervsuddannelse", siger Sophie Hæstorp Andersen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden.

Region Hovedstaden og Københavns Kommune har som målsætning for deres værtskab for DM i Skills, at 10 procent flere unge i 2015 vælger en erhvervsuddannelse efter grundskolen. Ifølge Undervisningsministeriet er tallet 13 procent i år.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.096